En udlejer kan kun ophæve lejemålet, hvis lejeren har misligholdt lejeaftalen og misligholdelsen er blevet bekræftet ved en dom. Den mest almindelige misligholdelse er at lejeren ikke har betalt sin husleje. Denne form for misligholdelse kan afgøres af fogedretten, fordi det umiddelbart kan afgøres om lejen er betalt eller ej.
Hvis en udlejer sender en regning på reparation i lejemålet til lejeren, er der ofte uenighed om, hvorvidt lejer har overtrådt lejeaftalen. Derfor kan udlejer ikke gå direkte til fogedretten med sagen. I dette tilfælde er det ikke tale om en “pligtig ydelse i lejeforholdet”. Udlejeren må få en dom ved boligretten for at lejeren har pligt til at betale for reparationen, før han kan ophæve lejemålet.
Med venlig hilsen, Jakob Lindberg