Huslejestigning+vandledningsafgift+depositum

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Huslejestigning+vandledningsafgift+depositum

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10195
      H. Anne
      Medlem

      Hej, jeg har nogle spørgsmål.
      Vi har boet i relativ gammel lejlighed på 126 fm (vi ved ikke hvornår den var opført) i 13 måneder (privat udlejning). Der er nogle ting der har plaget os, og jeg ville høre om I kunne vejlede os.

      1. Vedr. vores depositum, i lejekontrakten står at den skal højest være 3 måneders leje, lejen er 5300. Vores depositum var 22.200,- deraf forudbetalt leje 6.950,-
      Kan udlejer kræve højere depositum end 3 mdr. leje?

      2. I lejekontrakten står at efter 1. året kommer huslejen til at stige 75kr. pr. mdr. pr. år. Vi synes at det er lidt træls at den stiger så meget hver måned. For det første, vi bor i et udkantsområde så der er ikke tale om god beliggenhed! For det andet så er det meste i lejligheden oprindeligt, jo den var nymalet og det var nyt materiale på gulvet osv., men det var gjort med det billigste materiale, fx er der den billigste type gulvtæppe næsten over det hele… også i soveværelserne. For det tredje, så ser det ikke ud som at stigningen kan skyldes renovering. Malingen ude på huset er ved at skalle af, vinduerne holder varmen ikke så godt, det knirker MEGET og der er buler under gulvtæpperne på 1. etage. Desuden deler vi huset med en virksomhed og der er meget lydt og nogen gange støj fra kunderne+nogen gange omgang af personalet i del af kælderen der tilhører os. For det fjerde da er elektricitet ikke det bedste, vi kan kun have lamper i soveværelserne da ledningerne er så gamle at vi kan ikke hænge lys i luftet, de problemer er også flere steder i huset. Jeg ved ikke hvorfor denne stigning er og jo længer jeg bor her, jo mindre giver den mening. Når jeg ser på andre huse til leje i området da er lejen + forbrug ikke så dyrt ift. den vi bor i.

      3. Er det normalt at betale a’conto vand på 400 kr. hver måned til udlejer til vandafledningsafgift? Vi må også betale 400 kr. til el, og efter regnskabsåret måtte vi tilbagebetale en masse. Disse udgifter har udlejer udregnet ind i depositum som de var en del af lejen.

      4. Vi betaler hver måned over 1.400 kr. hver måned i varme. Det er vi overrasket over da vi er meget sparsomme med varmen. Hvor vi lejede sidst fik vi tilbagebetalt varme, vand og el, men nu ser det ud som vi er storforbrugere! Kan det passe at vi skal betale så meget i varme?

      Med håb om hjælp,
      H. Anne

    • #10196
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeres spørgsmål er for omfattende til at jeg kan besvar dem alle her i brevkassen. Men er er nogle af svarene:’

      1 Depositum og forudbetalt leje.

      En udlejer må tage 3 måneders leje i depositum (3 * 5300 = 15.900) og 3 måneders forudbetalt leje (ligeledes 15.300). De 22.200 holder sig altså inden for grænserne.

      2. Lejens størrelse.

      I må have en lejerforening til at hjælpe jer med at vurdere om lejen er for høj. Hvis I bor i en kommune, hvor boligreguleringsloven gælder har I en god  chance for at få sat lejen ned.

      3 Vandforbrug.

      Det er kun lovligt at opkræve ekstra for vand, hvis I har jeres egen måler.

      Meld jer ind i en lejerforening og få bistand.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.