Huslejestigning efter udskiftning af vandinstallationer?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Huslejestigning efter udskiftning af vandinstallationer?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11087

      Min lejelejlighed skal have udskiftet vandinstallationer på badeværelse og køkken. Dette sker for samtlige boliger i boligejerforeningen og er noget der stemt et flertal for, efter udlejer havde købt lejligheden og udlejet den til mig.

      Min udlejer har oplyst mig om at han har måttet optage et ekstra lån på 40.000 kr for at dække udgifterne til arbejdet og at dette vil medføre en huslejestigning for mig.

      Derudover oplyser udlejer mig om der der givetvis i nær fremtid også kommer til at ske udskiftning af radiatorer og hele denn rørforsyning. Dette kan så medføre yderligere forhøjelse af huslejen, hvilket er helt uoverskueligt for mig.

      -Kan min udlejer kræve huslejestigning og i så fald, er der regler for hvor meget huslejen må stige pr.md?
      -Er en sådant “tvunget” vandinstallation, grundet gamle rør, vedligeholdelse eller forbedring?

      På forhånd tak

    • #11088
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Som du har beskrevet det, er der klart tale om vedligeholdelse. Der er kun en forbedring, hvis udskiftningen medfører øget brugsværdi i lejligheden. F.eks. hvis vandinstallationen tidligere ikke tillod opstilling af vaskemaskiner i lejlighederne, men at dette nu bliver muligt på grund af udskiftningen.

      Hvis der er tale om 100 % vedligeholdelse, kan lejen ikke stige. En ejerlejligheds ejers (udlejers) udgifter til lån er lejeren udvedkommende.

      9 ud af 10 lejere i den private sektor betaler for meget i husleje. Meld dig ind i en lejerforening og få rådgivning. Måske kan du få lejen sat ned.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.