Huslejebetaling mens køkken udnersøges for lugtgener

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Huslejebetaling mens køkken udnersøges for lugtgener

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11247

      Da min datter 1.09.10 flyttede i lejlighed gjorde vi udlejer opmærksom på, at der var en kvalmende lugt i køkkenet. Endvidere fortalte vi at grøntsagsskuffe i køleskab var i stykker. Lugten svinger meget i styrke og fra april til oktober har hun haft køkkenvinduet åbnet konstant for at kunne holde ud at være i køkkenet. i løbet af året får hun problemer med øjne, hals,kløe, hovedpine, kvalme, og koncentrationsbesvær.Det skal siges at jeg begynder at klø i ansigtet når jeg er i hendes køkken og er normalt ikke allergiker. 8. november 11 flytter hun hjem til os, for at finde ud af om det evt. er lejligeheden der giver hende generne. Samme aften ringer hun til udlejer for at forklare ham problemet og de aftaler at mødes ugen efter i lejligheden. Udlejer var rystet over lugten i køkkenet og udbrød at i den stank kunne men da ikke være. Udlejer har prøvet at flytte køleskab ud i det fri, pille køkkenskab ud for at se efter skimmelsvamp for til sidst at konstatere at det er vinylbelægningen på gulvet der åbenbart stinker. I fredags den 6. januar fik hun at vide at hun kunne flytte tilbage igen.Det gamle køleskab, hvor lågen til fryseren ikke kan lukkes helt og med ødelagt grøntsagsskuffe er vendt tilbage til lejligheden, selv om det har stået ude under et halvtag i 2 måneder. Nu gror der mug i det. Flere gange i forløbet har udlejer nævnt at vi jo må finde ud af noget med hendes husleje, som er betalt hele tiden. I går ringede min datter til udlejer og sagde at det køleskab som er i stykker ville hun ikke have tilbage igen og efter lang tids parlamenteren gik han med til at give hende et nyt, og så var den sag lukket. Min datter siger at hun ikke mener det er rimeligt at spise hende af med et nyt køleskab som erstatning for det gamle, når hun ikke har kunnet bo i sin lejlighed i 2 måneder. Komfur og køkkenskab stod midt i hendes soveværelse i forløbet. Udlejer siger at hun jo har haft råderet over lejligheden og hendes møbler har også været der, så han mener ikke hun har noget at klage over. Hvilke rettigheder har hun, eller hvad kan vi med god ret forsøge at få ham til at gå med til som kompensation for 2 måneder. Det bedste ved hele historien er at hun efter 2 uger væk fra lejligheden næsten var af med alle sine gener, og nu er den sidste lille snært af hovedpine også væk.

    • #11248
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Din datter har i princippet ret til et forholdsmæssigt afslag i lejen i den periode stanken har været i køkkenet. Det kanb blive svært at komme igennem med et sådant krav, da det forudsætter at din datter lægger sag an mod udlejeren ved boligretten.

      Der er også mulighed for, at din datter i det hele taget betaler for meget i leje – uanset stanken. En sådan sag kan behandles af huslejenævnet i hendes kommune og det er nemmere at komme igennem med.

      Hun bør melde sig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.