Husleje – rimelig/urimelig

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Husleje – rimelig/urimelig

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10721

      Hej Jakob,

      Min kæreste og jeg står for at skulle flytte i en ny lejlighed i Odense centrum midt i december.

      Vi har underskrevet lejekontrakten og er egentlig glade for hvad vi skal have.

      MEEEN; af mange mennesker er vi blevet gjort opmærksomme på huslejen virker urimelig høj. Vi får en 82 m2 stor lejlighed i centrum af odense. Bygningen lejligheden ligger i er fra 1981. Lejligheden er i sig selv i rigtig god stand, men indeholder hverken vaskemaskine eller opvaskemaskine. Det skal vi selv medbringe.

      Til prisen; vi skal betale 8200 i ren husleje pr måned og a conto udgifter på 650 kr.

      Med din erfaring, kan du da vurdere om det er en fair pris? Hvis ikke, hvad er så de logiske steps at tage ift en potentiel huslejenedsættelse?

    • #10722
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Lejen er meget høj. Den årlige kvadratmeterleje svarer til 1200 kr m2. Det er ikke usædvanligt, at den korrekte omkostningsbestemte husleje for lejligheder fra den tid ligger mellem 800 og 1000 kr pr. m2 /år, men nærmere kan jeg ikke komme det. Du bør melde dig ind en lejerforening og få bistand fra een, der har bedre kendskab til Odense end jeg. Den nærmeste lejerforening i vores organisation er Lejerforeningen Sydfyn, men der findes også en lejerforening i Odense, Lejerforening Fyn.

      Lejerforeningen Sydfyn,

      Færgevej 13, st
      5700 Svendborg
      Tlf. 62222773, 62202773

      Åbningstid: 1. og 3. tirsdag, kl. 17:00 – 20:00

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.