Helhedsplan/rådighed over bolig.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Helhedsplan/rådighed over bolig.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11527

      Vi er igang med en helhedsplan og der er varslet at man skal ha adgang til lejlidhederne fra 8-16 hver dag i, ja ingen ved hvor længe, rygtet siger ca 6 uger, selvom der er nogen i boligen SKAL de ha en nøgle udleveret, er det lovligt? og er det ok at indrage rettighederne til en bolig på uvis tid?
      Udover det skal ca 40% af boligen være håndværkernes, dvs uden billeder, møbler med afdækning hele perioden.
      De har efterhånden lavet hele bebyggelsen om til byggeplads, kælderrummene er indraget 1/12 og man er ikke begyndt endnu!Hvad Kan man rimeligt forlange lovligt og hvad kan man som lejer stille op, det hjælper ikke at kontakte de forskellige instanser.
      Husdyr må ikke i perioden være i boligen for det kan være en håndværker der ikke kan lide dyr! Jeg føler mig som lejer totalt uden rettigheder, medindflydelse,
      Mvh Bente

    • #11528
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg går ud fra, at der er tale om en almen bebyggelse. I så tilfælde gælder almenlejelovens bestemmelser om udlejerens adgang til lejlighederne. Se § 33, som er citeret nedenfor. Som du beskriver det, mener jeg, at I har krav på 3 måneders varsel.

      Hvis boligorganisationen overholder dette, kan de gå i gang. Med hensyn til færdiggørelse gælder § 34. I kan anmode Beboerklagenævnet om at fastsætte en tidsfrist for færdiggørelsen.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

      § 33. Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.

      Stk. 2. Inden iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.

      Stk. 3. Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer.

      § 34. Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.

      Stk. 2. Beboerklagenævnet kan fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes færdiggørelse.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.