Helhedsplan – genhusning?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Helhedsplan – genhusning?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13355

      Jeg bor i en afdeling af et større boligselskab. Det er vedtaget, at der skal laves en helhedsplan i afdelingen.
      Som det ser ud nu, så vil afdelingen, efter helhedsplanen, hovedsageligt bestå af lejligheder på 82-86 kvm. Opgangen jeg bor i vil blive revet ned.
      Jeg er førtidspensionist, alene med 2 børn (13 og 17 år), af hensyn til min fremtidige økonomi vil jeg ikke kunne acceptere så stor, og dyr, en bolig.

      Min nuværende lejlighed er på 72 kvm. Til lejemålet hører en lillebitte have (udgang fra stue). Her er husdyrtilladelse – vi har en lille hund. P.g.a. rygproblemer har jeg bevidst valgt en stue-lejlighed (takkede nej til alt andet). Huslejen er lav.
      Hvilke af disse ting har jeg krav på, at få opfyldt i en genhusnings-bolig

    • #13356
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det står desværre ikke helt præcist i loven, hvilke krav en genhusningsbolig skal opfylde. Se nederst.

      Der står blot, at den skal være af “passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr”: Med hensyn til størrelse skal den enten være af samme størrelse, som den bolig, du skal fraflytte – eller der skal være et værelse mere en antallet af beboere. Jeg vil mene, at muligheden for at have kat falder ind under kravet om passende kvalitet. Jeg er derimod ikke sikker på, at du kan kræve at få en lejlighed i stueplan med have. Måske vil boligretten godkende en erstatningsbolig, hvor der f.eks. er elevator og altan.

      Der står ikke noget i almenlejeloven om huslejens størrelse. Sandsynligvis vil du blive delvis kompenseret for en eventuel øget husleje ved at du kan få mere i boligsikring.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

      Almenlejelovens § 86

      Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal være af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytning til en anden bolig.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.