Hæk/hegn

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14172
      Litte Kvik
      Medlem

      Kære medarbejder.

      Jeg bor i et boligselskab,i rækkehus. Jeg har en lille baghave, hvor hækken ind til nabo og vej er gået ud. Jeg bor direkte ud til vej. Dvs når jeg træder ud af min have går jeg direkte ud på vejen. Spørgsmål: Er boligselskabet forpligtet til, at rive den visne hæk op? Eller skal jeg selv gøre det? Skal boligselskabet sætte hegn op, til vores hæk er vokset op, så vi kan færdes ugenert i vores have. Tænker på bilos og farligt for børn at færdes i haven ud hegn? Eller skal jeg selv bekoste dette? Jeg vil meget gerne vide hvor jeg kan se love og regler for disse bestemmelser. Kan I hjælpe..
      På forhånd tak

    • #14173
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg går ud fra, at du bor i et alment boligselskab. Hækken er formentlig blevet etableret ved byggeriets opførelse, eller i hvert fald før du flyttede ind. I så tilfælde skal boligselskabet forny hækken, og indtil hækken er groet op skal haven sikres med et hegn. Du skal ikke bekoste noget. (Hvis du selv har anlagt hækken, er du muligvis forpligtet til selv at forny den)

      Du kan henvise til Almenlejelovens § 24, hvor der står, at “Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige.”

      En tilsvarende bestemmelse står i den private lejelovs § 19.

      Hvis boligselskabet nægter kan sagen indbringes for beboerklagenævnet. Meld dig ind i en lejerforning og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.