Gammelt hus= mange problemer!

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Gammelt hus= mange problemer!

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10558
      Betina 2138
      Medlem

      Hej

      Jeg bor til leje i et ældre stuehus på nedlagt landbrug.
      Allerede fra starten (Aug. 2009) har huset båret præg af generel dårlig vedligeholdelse fra tidligere ejer.

      Problemerne er disse:
      – Gamle vinduer der løbende er blevet skiftet ud de sidste to år (den ene side af huset sidste år og den anden side i år) har været årsag til træk og udsivning af varme, særligt i vinterperioderne.
      – Kolde indervægge trods opvarmning, med dertil hørende fugtige/klamme vægge.
      – Ubehagelige lugte fra alle rum og klædeskabe som har sat sig i tøj og møbler.
      – Gener med hovedpine og generel sygdom hos både mig og særligt mine børn.
      – Tapet der ikke sidder fast på væggen, men er så vådt at det ryger af ved mindste berøring.
      – Murværket i det ene værelse under vinduet er på vej ind, hvor radiatoren, som er under vinduet, er det eneste der holder væggen fra at falde helt ind.
      – Gulvet langs ydervæggen i et af de andre værelse kan ikke betrædes uden at det giver sig på sådan en måde, at det ikke er sikkert. Det dertil hørende panel er løsnet fra gulvet.
      – Panel i køkken er rådnet væk i et hjørne og flere steder langs væg/gulv.
      – Vand fra bruseren i badeværelset er sevet gennem væggen som har udviklet store sorte pletter på væggen i køkkenet. Dette problem har udlejer “løst” ved at få sat en plexiglas plade på væggen på badeværelset, med efterfølgende påkrav om, at jeg skal male badeværelset uden yderligere behandling af problemet.

      Udlejer er udmærket klar over at der er disse generelle problemer ved huset.
      Ved skift af vinduer er både ekskæreste og nuværende kæreste blevet forlangt/forventet at hjælpe hans tømrer med dette. Kan han dette?
      Hvordan kan jeg få løst disse problemer?
      Ydermere har udlejer direkte sagt, at halvdelen af huslejen går til forbedringer, heraf også grunden til, at alle vinduerne ikke er blevet skiftet på én gang. Tænker at jeg betaler mere end jeg egentlig bør for dette hus, men hvordan forholder jeg mig til dette?
      Det sidste spørgsmål jeg har er, om udlejer har ret til at komme dagen før der kommer håndværker og meddele dette?

    • #10559
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du har så mange og massive problemer, at du må have hjælp i en lejerforening eller af en lejeretskyndig advokat. jeg kan kun give dig nogle få stikord her i brevkassen.:

      1) Du kan eventuelt få lejen nedsat ved at klage til huslejenævnet.

      2) Du bør klage til kommunen over sundhedsproblemerne. Skriv til kommunaldirektøren. Beskriv problemerne og henvis til følgende vejledning, som angiver hvad kommunen har pligt til at gøre i en situation som denne: “VEJLEDNING nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum”

      3) Udlejer kan ikke forpligte dig eller nogen anden til at hjælpe ham med vinduerne.

      4) Udlejer skal anmelde vedligeholdelsesarbejder mindst 6 uger før håndværkerne går i gang.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.