Fugt og påbegyndene svamp i lejebolig…

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Fugt og påbegyndene svamp i lejebolig…

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9698

      Jeg flyttede ind i min lejebolig for 2 år siden, og fik på det tidspunkt af vide at der var fugt i det ene af de 4 værelser. Jeg var på daværende tidspunkt gravid og derfor nervøs om dette kunne skade noget. Jeg fik af vide at hvis jeg behandlede det med klor jævnligt, så ville det forsvinde. Mine vinduer var også punkterede, og der er derfor fugt mellem de 2 glas, og fik af vide at alle der hvor jeg bor ville få nye vinduer inden for 2 år. Hmm… Nu er min søn 1½ år gammel, og er rigtig ofte syg. Der er stadig fugt i det ene rum som er lige ved siden af det rum hvor min søn sover og vinduerne er stadig punkterede. Har haft kontakt til ham som står for de lejeboliger der er her hvor jeg bor (ejendomsinspektøren) som nu siger at der yderligere vil gå 2 år med at få vinduerne skiftet, og de jo ikke kan garantere at vi vil få vores skriftet først,derudover sagde han at der var påbegyndende svamp i vindueskarmene, og det kunne vi (igen) fjerne med klorin. Så det driver stadig med vand mellem de to glas i vinduerne. Vinduerne er utætte, og de har gjort hvad de kunne gøre med at sætte ekstra lister på, og det siver stadig ind med kold luft. Der er stadig fugt på det ene værelse, og det er blevet værre, og ved at fugt kan føre til svamp…
      Kan vi gøre noget? Klage til nogen? Og hvad er vores rettigheder?
      Please hjælp os. Vores søn er konstant syg, og er ved at være bange for at lejligheden vi bor i er mere eller mindre sundhedsskadelig.

    • #9699

      Ud fra din beskrivelse må der være tale om manglende vedligeholdelse fra udlejers side. Både det og fugtgener kan der bestemt gøres noget ved, gennem at køre sag i huslejenævnet.  Skimmelsvamp-angreb kan der gøres noget ved gennem klage til kommunen. Med hensyn til begge disse to former for henvendelse er der størst chance for godt resultat, hvis henvendelserne fra starten sker ved, at der bliver “trykket på de rigtige knapper” rent juridisk, og derfor vil vi anbefale at du – gennem indmeldelse – får assisatance fra en lokal lejerforening-

      Det er efter al sandsynlighed muligt at besvare dine spørgsmål langt mere end dette, men vi har ikke oplysninger nok: For at svare ordentligt på spørgsmål af denne karakter må man nemlig have en lang række yderligere specifikke oplysninger, som ikke fremgår af din mail. Reelt er vi ovre i sagsbehandling, som de lokale lejerforeninger meget gerne hjælper med, men som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår.

      Derfor vil vi anbefale dig at søge assistance i en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger 

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.