Fri lejefastsættelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12149

      Hej

      Jeg har set på en lejlighed på Frederiksberg på 66 m2 til 7.600 kr +forbrug. Jeg har først fået lejekontrakten i går og de skal allerede have den underskrevet tilbage senest fredag. I kontrakten er der en række særlige vilkår. Det er en bygning fra 1995 og består af 64 lejligheder (selvom der i kontrakten står at hver enkelt lejlighed er en ejerlejlighed), så lejen kan frit fastsættes.

      I kontrakten står der, at lejeren skal sørge for den indvendige og udvendige vedligeholdelse, herunder div. installationer, cisterne, køleskab etc. Det kan jeg ud fra diverse hjemmesider se, er okay, HVIS huslejen nedsættes tilsvarende. Burde der ikke i kontrakten stå, hvad den “reelle” husleje er nedsat med, så de 7.600 kr.s husleje fremgår. Altså fx. Reel husleje 8.600, nedsat til 7.600 grundet krav til lejers vedligeholdelse. Og hvad er markedsprisen ca. i Frederiksberg. Overvejer at skrive under og derpå klage til huslejenævnet.

    • #12150
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg vil advare dig mod at skrive under på denne lejekontrakt. Som du selv skriver, er den reelle husleje langt større  end de 7.600 kr pr. måned. Hvis begrebet “udvendig vedligeholdelse” ikke er afgrænset, risikerer du at hænge på mange ekstraudgifter, f.eks. defekt varmeanlæg, utæt tag, punkterede termoruder, vand i kælderen som følge af monsterregn, osv.

      De økonomiske konsekvenser er så uoverskuelige, at jeg vil tilråde dig at flytte igen, hvis du har sagt ja til lejekontrakten. Gør det inden du har fået dine ting pakket ud.

      Hvis du vælger at flytte ind og derefter klage til huslejenævnet, så skal du påberåbe dig aftalelovens § 36, som lyder således: ” En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.”

      De normale regler for huslejens størrelse gælder ikke i ejendomme, der er taget i brug efter 1991.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.