Fremvisning af udlejet hus

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Fremvisning af udlejet hus

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9341
      Anonym
      Gæst

      Hej
      Vi er en familie på 5 som har lejet et hus i jylland. Huset står til salg og der står i lejekontrakten at det altid skal fremstå rent og ryddeligt så det kan fremvises. Nu er vi imidlertidig blevet uenige om hvad ryddeligt dækker over. Udlejer mener at en vasketøjskurv på badeværelset der ikke kan lukkes pga for meget vasketøj gør at badeværelset bliver uegnet til fremvisning. Ydermere findes der en lille bag indgang så vi bruger til opbevaring af grøntsager, gulvskrubber, gulvspand m.v. Det bevirker at man ikke kan gå ind i gangen ude fra, men kun fra køkkenet. Det kræver de også at vi fjerner når der er en fremvisning. De 2 af børnene på 5 og 7 deler værelse og der er ofte en del legetøj på gulvet – det gør også rummet uegnet til fremvisning.
      Nu er mit spørgsmål – kan udlejer virkelig kræve at vi ændre disse (plus mange andre ting) hver gang der er en fremvisning 1-2 gange om ugen?
      Desuden var det ikke en ejendomsmægler som fremviste huset sidst, som det ellers var aftalt, det var svigerdatteren til damen som ejer huset. Må alle i udlejers omgangkreds/familie låse sig ind og fremvise huset?
      Der står i lejekontrakten at den ikke er tidsbegrænset men at vi kan opsiges med 3 mdr varsel – kan vi det?
      Kan de smide os ud hvis vi fx.ikke vil fjerne grøntsagerne inden huset skal fremvises?

    • #9342

      Det beskrevne er ikke noget, det er lovligt at udsætte jer for, Læs mere herom i opslaget om Adgang til lejligheden .

      Det er i øvrigt en klart uacceptabel situation du beskriver, og du kan sandsynligvis hjælpes ved at køre sag gennem huslejenævnet.


      Læs evt. mere i opslagene om:

      Kontraktens indhold

      Nedsættelse af huslejen

      Fraflytnings-afregning.

      For at besvare dit spørgsmål herudover må man have langt, langt flere oplysninger om situationen, tilstanden, omstændigheder m.v..

      Med din type af spørgsmål er vi med andre ord ovre i konkret sagsbehandling, som de lokale lejerforeninger meget gerne hjælper med, men som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår.

      Derfor må vi henvise dig til at søge assistance i en lokal lejerforening.

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.