fremvisning af lejet ejerbolig i opsigelsesperioden

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen fremvisning af lejet ejerbolig i opsigelsesperioden

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14153
      Mads Mads
      Medlem

      Jeg har haft en 2 år tidsbegrænset lejemål af en ejerlejlighed. Lidt over 3 mdr før lejemålet udløb, har jeg sagt boligen op pga. køb af egen lejlighed, således at min opsigelsesperiode ender samme dag som lejemålet løb ud jf. tidbegrænsningen.

      I kontrakten står der, at udlejer af ejerboligen vil forsøge at sælge boligen efter endt lejemålsperiode.

      I opsigelsen har jeg skrevet at isåfald boligen skal genudlejes, vil jeg gerne at udlejer forsøger at leje den ud 1 måned før opsigelsesperioden udløber.

      Udlejer vil nu bruge min opsigelsesperiode på at forsøge at sælge lejligheden, og hvis det ikke lykkes, leje lejligheden ud fra den dag min 3 måneders opsigelsesperiode udløber.

      Jf. lejeloven har jeg pligt til at kunne fremvise eller stille bolig til rådighed for udlejer for en ny LEJER 2 timer hver anden hverdag (hvilket er absurd når vi snakker om 3 måneder), men der står ikke noget om en ny EJER.
      http://www.advokatgruppen.dk/flx/dansk/diverse/nyheder/udlejers-adgang-til-lejemaalet/

      Som jeg ser det, er tingene udelukkende til udlejers fordel. De kan bruge min opsigelsesperiode på at forsøge at sælge lejligheden, og jeg er tvunget til at have folk rendende ind og ud af min lejlighed som jeg stadig betaler, og hvis det ikke lykkes kan de blot leje den ud igen (kan gøres på 5 min i kbh) efter min opsigelsesperiode. Dermed er der jo reelt ingen chance for at få effektueret tabsbegrænsningspligten, hvor udlejer har pligt til at forsøge at genudleje lejligheden.

      Kan det passe at jeg er forpligtet til at fremvise boligen til en potentiel køber i opsigelsesperioden, og hvis udlejer ikke kan få en høj nok pris, så lejer de bare lejligheden ud igen efter endt opsigelsesperiode, uden jeg har chance for at få tilbagebetalt 1 måneds husleje?

    • #14154
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hvis jeg var i dit sted, ville jeg meddele udlejeren, at fremvisningen efter lejelovens § 97 (to timer, hver anden hverdag) kun gælder interesserede lejere, og at disse skal træffe telefonisk aftale med mig på forhånd. Jeg ville også gøre reklame for lejligheden, f.eks. ved opslag i supermarkeder. Jeg ville opfordre lejerne til at skrive en ansøgning til udlejer. Så ville jeg bede om en kopi af ansøgningen til brug for en eventuel retssag om udlejers opfyldelse af tabsbegrænsningspligten.

      Da man ikke helt kan afvise fremvisning for potentielle købere, ville jeg skrive til udlejer, at fremvisning for købere skal varsles skriftlig 14 dage før. Ved den første fremvisning for køber ville jeg udlevere en liste til vedkommende med alle lejlighedens fejl og mangler. Det ville få enhver ejendomsmægler til at løbe skrigende bort.

      Udlejer ville formentlig blive rasende og betragte det som ren obstruktion. Det kan ikke udelukkes at han ville forsøge at få lejemålet ophævet før tid, men denne risiko ville jeg tage med.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.