Fremleje + ekstra aflæsning af leje + indskud

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Fremleje + ekstra aflæsning af leje + indskud

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11345
      Stinne 2942
      Medlem

      Kære brevkasse

      Min kæreste og jeg er meget interesseret i en lejlighed, vi kan fremleje i et halvt år. Vi har nu fået kontrakten. Der er nogle ting vi er lidt bekymrede for.

      Kan han kræve, at vi betaler 1000 kr. i gebyr for ekstra aflæsning af varme og vand? Vi bor der kun i et halvt år, så det er næsten 200 kr./måneden ekstra.

      Vi skal betale ca. 18.000 kr. i depositum. Det er 3 måneders husleje og derfor fair. Men siden vi kun bor der i et halvt år er vi lidt bekymrede for, at vi ikke får hele beløbet tilbage og det derfor bliver et rigtig dyrt halvt år. Vi er begge studerede. Hvordan kan vi sikre, at vi kan få alle vores penge tilbage forudsat, at vi ikke ødelægger noget naturligvis? Der bliver ikke malet/slebet gulv inden vi flytter ind. Indvendig istandsættelse står vi (lejer) for. Der er ikke krav om at lejligheden skal leveres nyistandsat. Der vil ikke blive udarbejdet en rapport. Kontrakten er professionelt udført.

      Er der grund til bekymring, og er der noget vi kan bede om blive tilføjet til kontrakten?

      På forhånd tusind tak!

    • #11346
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Gebyret for aflæsning af varme er lovligt nok, men en udlejer må kun opkræve det beløb, han giver til varmemålerfirmaet for aflæsningen.

      Med hensyn til depositum, har I krav på at få dette tilbage ubeskåret, medmindre I skal istansætte noget ved fraflytning. Hvis udlejer ikke betaler kan I indbringe sagen for huslejenævnet.

      Fotografér lejligheden. I er ikke forpligtet til at sætte den i bedre stand end ved indflytning.

      Jeg kan ikke rådgive jer yderligere med hensyn til kontrakten. Meld jer ind i en lejerforening og få dem til at se på kontrakten. De kan også vurdere om jeres leje er for høj

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.