Fraflytning pga. svamp – Nu fortsætter tvisten

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Fraflytning pga. svamp – Nu fortsætter tvisten

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10019

      Kære DL.
      Vi flyttede ind på i en lejlighed d.1/6-10. Ved indflytning fik af vide, at der tidligere havde været fugtproblemer, men at de var blevet afhjulpet. Vi blev gjort opmærksomme på, at stuevinduerne var punkterede, og at der var fugt mellem de 2 glas. Vi fik af vide, at der ville blive skiftet vinduer i løbet af efteråret. Vinduerne blev skiftet primo december. Ved indflytningen var vi tidligt i et graviditetsforløb, og var nervøse for, om det kunne skade. Vi fik af vide at hvis vi udluftede jævnligt, ville det ikke være et problem. I løbet af efteråret var vi uforholdsmæssigt ofte syge, hvilket kan dokumenteres ved antallet af lægebesøg. Vi er nu overbevidst om, at det har noget med lejligheden at gøre, da vi ikke tidligere har været syge med hoste og lungerelaterede symptomer, og at lejligheden i lejeperioden har været sundhedsmæssig uforsvarlig at bo i. Først medio december opdagede vi, at der var fugtigt i store dele af lejligheden. Det manifesterede sig konkret ved: 1. Sort skimmelsvamp på loftet i soveværelset, ligesom det dryppede med gult isvand ned på vores seng, puder og stol i soveværelset; 2.Der var store plamager på væggen i stuen, hvor tapetet var svulmet op og ”hævet”, 3.I stuen var der mug bag vores lædersofa, hvilket har ødelagt dele af bagbeklædningen på sofaen, 4.Der var begyndende våde pletter på loftet i stuen ud mod terrassen, hvor der tidligere havde været en fugtskade. Vi tog d.15/12-10 kontakt til udlejer, som igangsatte en undersøgelse. Den 20/12-2010 fik vi besøg af en fugtekspert, som tog fugtmålinger i hele lejligheden. Har fortalte, at der var ekstremt megen kulde i lejlighedens lofter, samt 30% fugt på samtlige lofter flere meter ind. Vi talte efterfølgende med udlejer. Han virkede, ligesom os, rystet, og fortalte at skaderne skulle udbedres hurtigst muligt, men han kunne ikke fortælles os konkret, hvornår der ville ske noget.Grundet situationen, og ikke mindst fordi vi ventede at skulle føde når som helst, rådede udlejer os til hurtigst muligt at finde noget midlertidigt at bo i. Vi fraflyttede d. 22/12-10 og opævede ved samme lejlighed lejemålet. Den 17/1-11 modtager vi en svarmail fra udlejer. I mailen redegøres for at udlejer har reageret hurtigt og professionelt, og at udbedring af vandskaden blev igangsat ganske få dage efter, at skaden blev opdaget. Det forklares, at de fugteksperter, der har behandlet sagen, har udtalt, at lejligheden på intet tidspunkt har været ubeboelig pga vand, fugt eller eftervirkninger deraf. Det eneste der har været i forbindelse med udbedring af skaden er en summen fra de affugtningsmaskiner der er opsat for at udbedre skaden. Derfor konkluderer udlejer, at fraflytning var helt efter eget ønske, et ønske der bundede i personlige behov.

      Mine spørgsmål er følgende:
      a)Har vi ret til at ophæve lejemålet (væsentlighed)?
      b)Hvis nej:Kan vi søge om forholdsmæssigt afslag i lejen?
      c)Hvad kan vi søge om erstatning for (møbler, fraflytning, osv.)?

      Tak for Jeres tid og hjælp.

    • #10020
      Jakob Lindberg
      Moderator

      A) Ret til at hæve lejemålet.

      Som du beskriver forløbet, mener jeg personligt, at I har ret til ophæve lejemålet. Sagen skal afgøres af boligretten. Men alle den slags sager er forskellige, og det afhænger helt af de tre dommeres vurdering, hvem der får ret. I Lejelovens § 12, står, at 

      “…afhjælper udlejeren ikke straks manglen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen.”

      I skriver, at udlejer ved jeres samtale omkring den 20-12 ikke kunne fortælle jer konkret, hvornår der ville ske noget. Derfor har i med rette gået ud fra, a manglen ikke kunne afhjælpes inden for rimelig tid. Dette er et stærkt argument, der taler for, at I har ret til at ophæve.

       

      B) Forholdsmæssigt afslag i lejen

      Ja I kan kræve forholdsmæssigt nedslag – uafhængigt af om I har ophævet lejemålet eller ej. Det er boligretten, der skønner, hvor stort nedslaget skal være. Nedslaget kan kræves fra det tidspunkt, hvor generne begynder.

       

      C) Erstatning

      Ja, det er muligt, at få erstatning for møbler, fraflytning og lignende. Hvad angår ødelagt inventar kræver det – erfaringsmæssigt – en grundig dokumentation fra lejerens side. (bevis for at det var nødvendigt at kassere tingene, bevis for hvad tingene koster)

       

      I har en anden mulighed: 90 % af alle lejere i privat udlejningsbyggeri betaler for meget i husleje. Hvis jeres leje også var for høj fra starten, kan I gå til huslejenævnet og kræve lejen nedsat. En lejenedsættese gælder for hele lejeperioden. I behøver ikke advokat til at føre en sådan sag. Men det er klogt, at melde sig ind i en lejerforening for at få bistand.

       

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.