Fraflytning og ny lejer er fundet.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Fraflytning og ny lejer er fundet.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12767

      Hej

      Jeg er lidt i vildrede, hvorledes jeg skal forholde mig. I midten af januar måned opsagde jeg min lejlighed. 10 dage senere blev der 2 steder offentlig (2 forskellige medier)og ophængt på hoveddøren, ud til offentligt rum, bekendtgjort, at lejligheden var til leje fra 1. marts. Det er udlejer der har sat det iværk.

      Her fik jeg travlt, da udlejer har 14 dage til at udfærdige ting og sager inden den nye lejer kommer, og jeg skal være ude den 15.februar.

      Jeg får ny lejlighed den 13. februar. I mellemtiden kommer der en fra en anden lejlighed i samme udlejningsejendomm og spørger mig, om min lejlighed er udlejet, hvortil jeg siger “Nej, ikke endnu”.

      Det er hun glad for, da hun gerne vil have lejligheden. Okay tænker jeg, så skal jeg da ikke betale de næste 3 måneder.

      Jer er nu blevet klogere. Jeg skal betale de næste 3 månder, eller indtil overboen får sin lejet ud, altså hende der gerne vil have min lejlighed.

      Nu er spørgsmålet. Jeg har en lejer til at overtage min gamle lejlighed, men hun kan ikke tage min lejlighed før hendes bliver udlejet. Officielt er min gamle lejlighed blevet ledig pr.1. marts.

      Da den nye lejer har aftalt med udlejer at hun skal have min gamle lejlighed, er lejligheden heller ikke officiel længere til udlejning, da lejer er fundet, således andre kan søge og jeg kan komme fri af kontrakten.

      Jeg kan ikke forstå, at jeg skal vente og samtidig betale 3 måneders husleje, når nu udlejer har meldt at min gamle lejlighed var ledig fra 1. marts og ikke, som den burde være, altså fra den 1. maj. Skal jeg bare se på fra sidelinien indtil udlejer og kommende lejer af min lejlighed får deres kabale til at gå op?

      Lige nu har jeg 2 huslejer. En til den nye, og en til den gamle. Jeg kunne jo have været i den gamle lejlighed indtil den 15. april.

    • #12768
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du har ret i, at din udlejer har pligt til at udleje din lejlighed hurtigst muligt inden for opsligelsesperioden. Men et er at have ret, noget andet er at få ret.

      Det er dig, som skal bevise, at udlejer kunne have udlejet lejligheden tidligere. Det kan være svært. Du har en chance, hvis du kan få fat i en anden lejer, der har søgt på lejligheden men ikke fået den selv om vedkommende kunne have overtaget den tidligere end 1. maj. Det kan også styrke din sag, hvis ovenboens lejlighed først bliver annonceret som ledig pr. 1. maj eller 1. juni. Generelt er det svært for lejere at vinde den slags sager.

      Men jeg synes du skal melde dig ind i en lejerforening og få bistand. Måske har du betalt for meget i husleje. I nogle tilfælde kan man få overlejen retur med tilbagevirkende kraft.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.