Fraflytning af værelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9652

      Hej..

      Jeg flyttede ind i et værelse på 14m2 1/3-09. I kontrakten er der sat kryds ved at;
      1. Værelset er nyistandsat ved indflytning.
      2. Værelset skal ligeledes afleveres nyistandsat.

      Det forholder sig sådan at pigen jeg boede hos havde boet sammen med sin kæreste. De gik fra hinanden og hun havde brug for en lejer. Nu skal jeg flytte og udlejer mener jeg skal male værelset. Jeg mener ikke værelset var nymalet da jeg flyttede ind, da hun havde boet der ca. 3 mdr. med sin kæreste inden.

      Skal jeg aflevere værelset i bedre stand end da jeg flyttede ind?

      Kan jeg gøre noget eller er det for sent, da jeg ikke skrev på en mangelliste, at værelset ikke var nymalet?

      Mvh. Anne Katrine Hjort

    • #9653

      Hvis der var tale om en regulær fraflytning af tidligere lejer, før du flyttede ind, og du altså fra start har boet til leje med lejekontrakt direkte mellem dig selv og ejendommens ejer, SÅ har du en god sag. Rigtig god, hvis du kan dokumentere/sandsynliggøre at lejemålet rent faktisk ikke blev nyinstandsat i forbindelse med din indflytning.

      For at svare på dine spørgsmål herudover, skal man have en lang række yderligere specifikke oplysninger, som ikke fremgår af din mail. Reelt er vi ovre i sagsbehandling, som de lokale lejerforeninger meget gerne hjælper med, men som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår.

      Derfor vil jeg under alle omstændigheder anbefale dig at søge assistance i en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.