Fraflytning af lejlighed ?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Fraflytning af lejlighed ?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9862

      Jeg skal flytte fra min nuværende lejlighed, og har derfor et par spørgsmål.
      (lejligheden er med privat udlejer)

      Kan udlejer kræve egen maler til at male lejemålet ?

      Hvis der er skimmel på nogle vægge, skal jeg så betale for at få dem malet. ?

      må man kræve at se kvitteringer på udført malerarbejde ?

      må man selv få et tilbud udregnet fra en faglært maler mester, og sige at det max. må koste det beløb at male lejemålet ? (tilbudet er med alle vægge i lejemålet)

    • #9863
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hvis du har en gyldig autoriseret lejekontrakt, og der i denne står, at du skal male lejemålet ved fraflytning, så er du forpligtet hertil. Dette gælder dog kun, hvis lejemålet var nymalet ved din indflytning. Man kan aldrig tvinges til at sætte en lejlighed i bedre stand end ved indflytningen.

      Så længe du ikke har afleveret nøglen til udlejer, er det dig, der bestemmer, hvem der eventuelt skal male lejligheden. Du har ret til selv at gøre det, eller du kan entrere med en håndværker, du selv vælger (hvilket må anbefales). Hvis malerarbejdet er gjort professionelt, kan udlejer ikke kræve udført istandsættelse på din regning.

      Så snart du har overdraget lejligheden til udlejer, der det tilsvarende udlejer, der bestemmer, hvem der skal male.

      Hvis der bliver uenighed omkring istandsættelsen, kan du indbringe sagen for Huslejenævnet. Som led i klagens behandling, vil Huslejenævnet indhente regningen fra udlejer. Du skal i så fald have kopi af regningen til udtalelse.

      Du kan ikke forpligte udlejer til at det højst må koste, det som din håndværker har givet tilbud på. I sidste ende er det Boligretten, der bestemmer hvilke af de to beløb, udlejeren har ret til at få.

      Meld dig ind i en lejerforening og få rådgivning

      Med venlig hilsen

      Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.