Fraflytning – tilbagebetaling af dep og varmeopgørelse

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Fraflytning – tilbagebetaling af dep og varmeopgørelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11329
      Tytte 2933
      Medlem

      Hej

      Min mand og jeg er fraflyttet vores lejlighed igennem 3,5 år d. 15 dec 2011 og har samme dag haft flytte syn, hvor vi fik en rapport der sagde OK til ALT! Ergo giver det ingen mening at der skal gå op til 6 uger fra FRIGØRELSESDATOEN før at vi kan få vores indskud tilbage. dvs ifølge boligselskabet d. 19 februar. De fik os til at underskrive et stykke papir med vores konto nummer osv. på for at de kunne have et sted at overføre depositumet til. Det er såmænd også fint nok, men på samme stykke papir skriver man så også lige under på at der kan gå op til 6 uger fra frigørelsesdatoen. Det kan jeg ikke forstå er lovligt når der ikke er noget grundlag for at holde pengene så længe (jeg er klar over at de kan holde et rimeligt beløb på omkring 1000-1500 kr indtil varmeregnskabet foreligger, men der er jo intet andet at vente på…!) De vil sikkert bare have så mange penge som muligt i deres firma så længe som muligt, da firmaet er gået konkurs en gang og så købt af ægtefællen og givet et nyt navn. – alt sammen sket imens vi har boet der. Jeg er bange for at de prøver på at trække det i langdrag og måske kun tilbagebetale noget af depositumet, da de tidligere på året har sendt varmeregnskaber ud helt tilbage fra 2008, altså fra da det var under det gamle firma og mente at vi skyldte dem penge. Vi fandt heldigvis ud af at det var ulovligt, og at det var dem der skyldte os penge da det nyeste varmeregnskab viste at de skyldte os penge. 🙂 Dem har vi så fået efter flere uger med opkald, breve frem og tilbage mv. De blev desuden under konkursen ved med at skrive breve til os om at vi skulle indbetale penge til dem og at de ellers ville opsige os, selvom kurator udtrykkeligt sagde at det måtte vi ikke. Vi gjorde som kurator sagde, men mange andre er blevet snydt, – sikkert også med varmeregnskabet.
      Så kommer vi til næste problemstlling: Nu er vi så fraflyttet lejligheden og må selvfølgelig afvente varmeregnskabet for i år, men hvordan regner de ud hvor meget vi har brugt på vores målere (indtil d. 15 dec) og hvor meget de nye lejere har brugt? de kan vel ikke bare dividere forbruget med x antal måneder og så fordele det imellem os og de nye lejere? Vi har gået og sparet hele efteråret for at vi kunne få penge tilbage i varme og hvis de nye lejere så bare bruger løs indtil aflæsningen finder sted, så synes jeg det er vildt urimeligt! Er det sådan det foregår?
      Jeg er klar over at dette var en lang smøre, men jeg synes det var vigtigt at beskrive hvorfor jeg er så bekymret for at de snyder os, da de jo har prøvet på det før…

      Tak for hjælpen 🙂

    • #11330
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Vedrørende varmeefterbetaling.

      Der bør altid foretages en aflæsning af målere, ved fraflytning. Måske har I selv aflæst dem. Hvis der ikke er sket nogen aflæsning, vil varmemålerfirmaet fordele regningen mellem de to lejere ud fra graddage. Graddagene er et udtryk for hvor koldt det har været i en given periode.

      Hvis udlejer ikke har aflæst varmemålerne er det dog tvivlsomt om han har ret til at foretage en sådan fordeling.

      I bør sikre jer sagkyndig bistand ved at melde jer ind i en lejerforening.

      Med venlig hilsen. Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.