Forlængelse af tidsbegrænset lejekontrakt

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Forlængelse af tidsbegrænset lejekontrakt

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11041

      For to år siden (1/11 2009) lejede jeg en lejlighed på en tidsbegrænset lejekontrakt på 21 måneder. Inden kontraktens udløb 30/6 i år henvendte jeg mig til udlejer for at få den fornyet. Jeg fik mundtligt besked om, at dette naturligvis ville ske – og til samme vilkår som hidtil. Men jeg modtog aldrig ny skriftlig kontrakt, selvom jeg telefonisk rykkede flere gange.

      Nu er der så gået 5 måneder siden udløb, og jeg har intet hørt fra udlejer om kontrakt – indtil i går. Til gengæld er et stort projekt omkring udskiftning af tag og maling af vinduer igangsat (jeg bebor loftsetagen) – og her har jeg modtaget breve og mails som ‘lejer i ejendommen’.

      Første spørgsmål er derfor: når udlejer (ellers dennes ansatte) henvender sig og vil drøfte kontrakt – hvordan skal jeg forholde mig? Jeg lod dem besigtige lejligheden i går eftermiddags, og de vendte senere på aftenen tilbage pr mail med besked om, at den nye kontrakt skulle indeholde en huslejestigning på 14% – men tilgengæld blev tidsubegrænset. Jeg mener dog at have læst, at når udlejer ikke har reageret på udløb af en tidsbegrænset kontrakt, så fortsætter lejemålet uden tidsbegrænsning og med tilsvarende vilkår som den tidligere kontrakt. Er dette korrekt?

      Et tillægsspørgsmål: Af den tidsbegrænsede kontrakt fremgår det, at lejen også dækker vand og varme. Da der ikke er sat målere op, laves der ikke efterberegning af faktisk forbrug. Lejen er dermed et fast beløb pr. måned. Nu vil udlejer opsplitte husleje og varme – og lave varmeafregning pr. fordelingstal. Dette selvom de øvrige tre lejemål i ejendommen har almindelige lejekontrakter og dermed ikke kan ændres. Jeg skal således være den eneste der aconto afregner og efterberegner. Er det lovligt at have forskellige afregningsmetoder i samme ejendom?

    • #11042
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du har ret i, at din nuværende kontrakt fortsætter med uændrede vilkår, bortset fra, at disbegrænsningen er bortfaldet. Du har derfor ikke behov for at få nogen ny kontrakt og derfor afvise udlejers forslag om en huslejestigning på 14 %.

      Udlejer har uanset hvad der står i kontrakten ret til at splitte lejen op i husleje og varme. Der skal være samme afregningsmetode i hele ejendommen. Varmeudgiften skal fordeles efter kvadratmeter (evt. kubikmeter) mellem lejerne. Hvis fordelingstallene er fastsat efter kvadratmeter kan disse også bruges. Hvis varmen udskilles skal lejen nedsættes tilsvarende.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.