forlængelse af lejemål

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9617

      Jeg har lejet en ejerbolig af en ven. 1. april 2010 har jeg boet her 2 år, men vil gerne blive boende længere tid. Min ven er villig til at forlænge kontrakten, men er bange for at blive dårligt stillet, hvis han udlejer længere tid til mig. Skal jeg fraflytte lejligheden f.eks. 1 måned, så vi kan begynde en helt ny lejeperiode, eller kan han sagtens forlænger yderligere 2 år med mig, uden selv at blive dårligt stillet??

    • #9618
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Tidsbegrænsede lejemål er en undtagelse fra hovedprincipet i Lejeloven, nemlig at udlejning er tids-u-begrænset, og at en udlejer kun kan opsige en lejer, hvis udlejer selv vil flytte ind i lejemålet. Hvis en udlejer har en personlig grund til det, kan han udleje for en tidsbegrænset periode. En personlig grund kan f.eks. være at udlejeren har planer om at flytte tilbage efter 2 år.

      Derimod er det ikke nogen gyldig grund, hvis en person køber en ejerlejlighed som et investeringsobjekt, og derefter udlejer den for en tidsbegrænset periode.

      Jo flere gange en udlejer gentager den tidsbegrænsede udlejning, jo mere klart bliver det, at der er tale om en omgåelse af hovedprincippet om tids-u-begrænset udlejning, så på den måde vil din ven være dårligere stillet, hvis han fortsætter udlejningen til dig. Det vil ikke gøre nogen forskel om du fraflytter lejligheden i en måned. Tværtimod vil det skære ud i pap, at der er tale om en omgåelse.

      Der er ikke nogen myndighed, som overvåger den slags. Den eneste person, der kan anfægte en tidsbegrænsning, er den pågældende lejer. Hvis du ønsker at blive boende kan du anlægge en boligretssag mod din ven med påstand om, at du skal blive boende på tids-u-begrænsede vilkår.

      Hvis du ikke ønsker at tage dette vidtgående skridt over for din ven, så er din bedste cchance at forsøge at overbevise ham om, at du aldrig kunne finde på at anfægte tidsbegrænsningen.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.