Forkert el-installation.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10841
      Martin S
      Medlem

      Jeg har i 15 år boet til leje i samme lejlighed. Sidste måned begyndte min el sikring jævnligt at springe. En elektriker blev tilkaldt for at finde årsagen. Elektrikeren kunne konstatere at mit forbrug i perioder var så stort, at sikringen ikke kunne holde. Og mistænkte at der var tale om en kortslutning. Elektrikeren skiftede alle ledninger i væggene, men fandt ikke årsagen i en kortslutning. Elektrikeren opdagede at problemet skyldes, at en lejlighed i min opgang var tilsluttet min strøm i kælderen. Denne anden lejlighed har altså brugt min strøm til deres vaskemaskine, tørretumbler og kummefryser, som står i kælderen. Denne ulovlige/forkerte tilslutning er tilsyneladende sket for mere end 15 år siden, af en tidligere lejer (eller elektriker), og uden de nuværende og den forrige lejers viden.
      Hvordan står jeg juridisk for kompensation?

    • #10842

      Dit spørgsmål falder udenfor lejelovgivningen, og dermed udenfor denne brevkasses (og min) primære kompetence, men det lyder bestemt som noget du bør følge til dørs. – Jeg vil anbefale at du i første omgang opsøger et lokalt tilbud om gratis retshjælp.

      (Se evt: http://www.retshjaelp.dk/ )

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.