Forhøjelse af udgifterne til fællesantenne

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Forhøjelse af udgifterne til fællesantenne

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13489
      Line Slott
      Medlem

      Kære Danmarks Lejerforening

      Jeg skriver til Jer, da jeg har modtaget et brev fra min udlejer.
      Fra 01.01.2014 stiger min antenneudgifter fra 290,49 kr. pr. måned til 414,11 kr. pr. måned under henvisning til lejelovens kapitel 7A: “vi gør opmærksom på, at De ikke tilsyneladende er blevet varslet i flere år af tidligere administrator, hvorfor stigningen er forholdsvis høj. Fremadrettet vil De blive varslet hvert år, så stigningen bliver mindre”.

      Mine spørgsmål går på følgende:
      1) Har min udlejer ret til at hæve antenneudgifterne uden at der er foretaget forbedringer?
      2) Et det tilladt at opkræve så høj en stigning under henvisning til at det ikke er gjort tidligere?
      3) Hvad skal jeg gøre fremadrettet, hvis udlejeren ikke er sin ret til ovenstående?

      På forhånd tak

      M.v.h.
      Line Slott

    • #13490
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1) er det tilladt at hæve antenneudgifterne uden at have foretaget forbedringer?

      Svar:
      Ja, der behøver ikke at være tale om forbedringer i et antennebudget. jf. lejelovens § 46 C, hvor der står:
      “…kan udlejeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration”
      Hvis udlejer kan dokumentere de udgifter, der indgår i budgettet, har han krav på at få dækning herfor hos lejerne.

       

      2) er tilladt at opkræve så stor en procentdel i forhold til tidligere (45,5%) under henvisning til, at antenneudgifterne ikke er blevet hævet de seneste år.


      Svar:
      Ja, der er ingen regler om maksimal stigningsprocent

      3) .. Hvad gør jeg har medhold i ovenstående? Hvor henvender jeg mig – hvad er proceduren fra nu af?

      Svar:
      Du anmoder udlejer om dokumentation for udgifterne i budgettet. Hvis du ikke får denne dokumentation eller hvis dokumentationen er utilstrækkelig kan du indbringe sagen for Huslejenævnet i din kommune.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.