For højt depositum?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9481
      René Hansen
      Medlem

      Mig og min kæreste har fået mulighed for at leje en lejlighed, ved en leje på 4400 om måneden + inkl. vand og varme (lejen er 3800 uden vand og varme). Vi har fået opgivet et depositum på 41800, dvs. 11 måneders forudbetalt husleje. På denne side har vi læst at en ejer højst må kræve 7 måneders leje, dvs. 26600 i depositum. Hvad kan vi gøre i denne situation? Har ejer mulighed for at kræve dette høje beløb? Vi har ikke modtaget vores kontrakt endnu og ville undersøge sagen til bunds for at undgå at blive offer for bolighajer.

    • #9482
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Beløbets størrelse tyder på, at jeres kommende udlejer ikke har rent mel i posen. Måske ejer han slet ikke lejligheden, men søger at score depositum fra intetanende lejere. Den slags svindlere florerer desværre i øjeblikket på markedet. I bør undersøge ejerforholdet, f.eks ved at gå ind på http://www.ois.dk, som er den statslige database over alle ejendomme.

      Hvis han er den rette ejer af lejlighden og I ikke kan overtale ham til at sætte depositum ned, har I mulighed for bagefter at gå til Huslejenævnet og få depositum sat ned. Huslejenævnet kan også nedsætte lejen med tilbagevirkende kraft fra indflytningstidspunktet, hvis den er for høj.

      Det kan den sagtens være. Selv om 3.800 ikke lyder af meget, så kan lejen godt være ulovlig høj. Hvis lejligheden er 50 m2, så svarer det til en årlig kvadratmeterleje på 888 kr. I så tilfælde er der grund til at undersøge sagen nærmere.

      Meld jer ind i en lokal lejerforening og få råd.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.