Er der regler for minimum temperatur?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Er der regler for minimum temperatur?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11169
      Ulla Hermind
      Medlem

      Hej
      Jeg bor i en 2 værelses gavllejlighed på 57 kvm. Det er samtidig den øverste lejlighed mod et uisoleret loft.
      Der er radiator i soveværelse og stue, men ikke i badeværelse og køkken.
      Bygningen er ikke isoleret, og væggene er meget kolde, og der er tydelige kuldebroer (snavsede striber hvor støv mv. er gået i forbindelse med fugt).
      Om vinteren er jeg nød til at flytte min seng væk fra gavlvæggen pga. træk.
      Hvis jeg lukker alle døre, kan jeg tvinge temperaturen op på 21 grader i stuen, når termostaten står på 5 (højeste). Til gengæld er der så ca. 16 grader i køkkenet. Og det er nu, hvor det endnu ikke er frost og sne.
      Sidste år havde jeg lungebetændelse 3 gange, og i år er jeg konstant forkølet.

      Jeg har fået at vide, at rum skal kunne opvarmes til mellem 21 og 25 grader, når termostaten står mellem 3 og 4. Er det korrekt?

      Jeg betaler knap 10.000 om året i varme for 57 kvm. Det er jo næsten hvad det koster at opvarme et parcelhus.

      Venlig hilsen og tak

    • #11170
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det er rigtigt, at der skal kunne opnås en temperatur på min. 21 grader i alle rum, også i frostperioder. Boliger der ikke opfylder dette må betegnes som sundhedsskadelige.

      Du bør skrive et brev til kommunaldirektøren i din kommune og klage over forholdene. En kommune har pligt til at skride ind i tilfælde som dette. I brevet bør du henvise til nedenstående vejledning fra det tidligere velfærds ministerium, det nuværende boligministerium. Desværre er ikke alle kommuner opmærksomme på disse regler.:

      VEJ nr 47 af 27/06/2008. “Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum”

      Man har ikke krav på, at opvarmningen kun må koste et vist beløb.

      Meld dig ind i en lejerforening og få rådgivning og bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg.

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.