Efterbetaling af forhøjet antennebidrag

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Efterbetaling af forhøjet antennebidrag

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10888

      Jeg vil gerne indbringe en sag for Huslejenævnet og klage over, at vi skal efterbetale et flere år gammelt antennebidrag.

      Beboerne og jeg har fået brev fra vores udlejers revisor d. 21. september 2011 vedr. udgifter til antennebidrag er forhøjet. Udlejer påstår, at vi har modtaget brev med stigning i antennebidrag helt tilbage fra april 2009, men ingen i ejendommen har modtaget dette brev. Det er forsøgt at indhente dokumentation for dette brev. Udlejer kan ikke dokumentere brevet, om varsling af stigning for antennebidrag.

      Vi mener derfor det er i strid med loven, at udlejer kan indstille krav på efterbetaling af antennebidrag helt tilbage til april 2009.

      Der har tidligere været en sag, hvor udlejer fik medhold i at kunne kræve et flere år gammelt antennebidrag, hvor han havde været ubekendt med prisstigningen. Men dette er ikke tilfældet her, eftersom udlejer påstår vi er blevet varslet pr. brev, og derfor må vi gå ud fra at udlejer er blevet gjort bekendt med prisstigninger af antenneforeningen som levere ydelsen til ejendommen.

      Den 7. november 2011 modtager vi brev fra Ejendomsforeningen Fyn, hvor der oplyses at den varslede forhøjelse af antennebidrag og den krævede efterbetaling ikke er i strid med lejelovens kapitel VII A.

      Udlejer fastholder derfor sit krav jf. lejeloven § 46c om efterbetaling af forhøjet antennebidrag fra perioden 1. april 2009 og frem til 1. november 2011. Dernæst er vi blevet oplyst om, at kravet om efterbetalingen ikke er forældet, jf. forældelseslovens § 3, idet kravet om efterbetaling er fremsat inden for 3 år.

      Udlejer indstiller på, at efterbetalingsbeløbet opkræves over 3 måneder. Dette et løsningsforslag vi kan underskrive som et forlig og sende retur inden 14. november 2011 til Ejendomsforening Fyn.

      Vi mener ikke vi har haft mulighed for, at fravælge antennebidraget eller vælge en mindre pakke i forhold til den prisstigning der har været de seneste år. Derfor er det både urimeligt og til ugunst for den enkelte lejer/borger, at betale for en ydelse der ikke er blevet varslet om.

      Vi er gjort opmærksom på, at udlejer har opsagt vores antenneaftale pr. 31. maj 2012.

      Har vi en sag og hvor godt er vi stillet?

    • #10889

      Tillykke med at antenneaftalen er opsagt. Med de nugældende lovregler er antenneaftaler en særdeles tvivlsom affære for lejerne.

      Det du beskriver er klart urimeligt, og der kan sandsynligvis gøres noget effektivt ved det, ved at køre huslejenævnssag, for det er et omtvistet spørgsmål, om der lovligt kan ske antenne-forhøjelser med tilbagevirkende kraft.

      En sådan sag vil imidlertid tage noget tid. Det kræver en nærmere undersøgelse og analyse, hvor man må have langt flere oplysninger om situationen. Det er eksempelvis nødvendigt at nærlæse alle de aktuelle skrivelser i sagen. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og vi vil anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.