Depositum, varme og fraflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Depositum, varme og fraflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11234

      Hej,

      Jeg skal til at flytte i lejlighed udlejet privat for første gang og jeg har nogle spørgsmål inden jeg underskriver kontrakten.
      Jeg skal betale 9000 kr i depositum og min amerikanske svigerfar fortæller mig at man i USA nogle gange sætter depositummet på en separat konto som hverken udlejer eller lejer har adgang til.
      Gælder det også for Danmark?

      Det er en et-værelses 35 kvm lejlighed og udlejer vil have at vi skal betale 800 kr i a conto varme og 300 kr i a conto el. Er det mest normale at man betaler a conto og kan bede om at betale direkte i stedet?

      I kontrakten har de skrevet:
      Lejer forpligter sig til at fraflytte lejemålet senest 14 dage før kontraktens udløb, men forpligter sig til at betale leje i hele perioden, lejemålet
      løber.

      Er det lovligt?

      Jeg håber I kan hjælpe mig.

      På forhånd tak
      Med venlig hilsen
      Helene Kristensen

    • #11235
      Jakob Lindberg
      Moderator

      I Danmark er der ingen regler om at depositum skal indbetales på en bunden konto, desværre.

      Varmebetaling: Det er lovligt, at kræve a-contobetaling, selv om 800 kr. lyder højt for en lejelighed på 35 m2. Udlejer skal aflægge varmeregnskab een gang årligt. Du kan læse om reglerne for varmeregnskab ved at klikke på Rettigheder i menuen og derefter Varmeregnskab.

      El-betaling. i almindelige lejemål er det ulovligt at kræve el-betaling ved siden af huslejen. El betales enten direkte fra lejeren til el-selskabet, eller også skal elektricitet være inkluderet i huslejen.

      Klausulen om tidlig fraflytning er lovlig.

      Din husleje kan meget vel være for høj i henhold til boligreguleringsloven. Hvis den månedlige leje er 3000 kr, svarer det til 1028 kr om året pr kvadratmeter. Denne leje kan lovligt forekomme i ejendomme opført efter 1991, eller i gennemgribende moderniserede lejemål. I ældre ejendomme i god vedligeholdelsesstand, men uden nyere moderniseringer komme kvadratmeterlejen sjældent op over 700 kr om året.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

      Hvis du gerne vil have lejligheden, kan du skrive under og flytte ind. Derefter kan du indbringe spørgsmålet om lejens størrelse og elbetaling for huslejenævnet. Udlejer kan ikke sige dig op.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

       

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.