Depositum 2 mdr før indflytning! Incl vand/varme?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Depositum 2 mdr før indflytning! Incl vand/varme?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12131
      Kimia 3739
      Medlem

      Hej,

      50 meter fra mit nuværende hjem bliver der bygget 16 ny-istandsatte lejligheder og jeg har haft kontakt med udlejeren i et par mdr og har nu anskaffet mig en 2-værelses hos ham. Igår modtog jeg en mail hvor han havde vedhæftet lejekontrakten. I mailen skrev han:

      Hej,

      Her er din lejekontrakt som du bedes underskrive. Når dette er gjort, bedes du scanne og sende kontrakten retur til denne mail, eller via posten.

      For at du kan blive oprettet via PBS, har vi brug for nogle oplysninger fra dig.
      Du bedes derfor fremsende dit bank reg.nr. + konto.nr., cpr.nr. på kontohaver, samt kopi af pas eller kørekort som billedlegitimation.

      Når vi har modtaget den underskrevne kontrakt retur samt depositum, underskriver vi som udlejer og fremsender herefter den originale kontrakt retur til dig.

      Jeg blev lidt bekymret og svarede at jeg gerne ville bede om en underskrevet kontrakt før jeg sender ham depositumet, hvorefter han svarer at de ikke skriver under kontrakten før depositumet er betalt, men hvis jeg ik stoler på ham kan vi også aftale at mødes derude hvis jeg giver ham penge og han underskriver samtidigt. Det sagde jeg ok til.

      Men i lejekontrakten står der at depositum skal betales 1.8 og jeg flytter først ind 1.10 (hvor lejligheden er indflytningsklar). Er det normalt?? Desuden er depositumet inklusiv aconto vand og varme. Det forstår jeg ikke, da jeg mener det kun skal være huslejen han kan tage i depositum??

      Han har bedt om 3xhusleje+vandvarme samt en måneds forudbetalt husleje+vandvarme. Og jeg skal så igen betale husleje+vandvarme ved indflytning.

      Lyder alt dette fint? Jeg vil helst ikke snydes 🙂

    • #12132
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1) Det er lovligt, at kræve at lejer betaler depositum f.eks. 2 måneder før man skal flytte ind.

      2) Det er ikke lovligt at beregne depositum ud fra husleje, inkl. vand og varme. Der må højst opkræves et depositum på 3 måneders leje og højst opkræves forudbetalt leje på 3 måneders leje. Altsammen beregnet udfra husleje eks vand og varme.

      3) Meld dig ind i en lejerforening og få bistand til at få det formeget betalte retur.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.