bytte

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12718
      vibeke 4347
      Medlem

      Jeg har for nyligt byttet min lejlighed med en familie jeg fandt på nettet. Inden vi byttede skrev jeg under på en kontrakt om at jeg ville kunne blive sagt op med øjeblikkelig varsel hvis det viste sig, at byttet ikke var reelt. Jeg har nu, efter kun at have boet i den nye lejlighed i en uge, modtaget en mail fra min udlejer om at det har vist sig, at den anden part ikke er flyttet ind i min lejlighed (han har skudsikre beviser) og at byttet derfor er annulleret. Han giver mig en frist på 6 måneder før jeg skal være ude af lejligheden. Jeg vidste intet om at den anden ikke ville flytte ind i min lejlighed, og har derfor handlet i god tro. Nu ved jeg ikke, om jeg skal tage imod fristen på de seks måneder, og begynde at kigge mig om efter et andet sted at bo, eller om jeg skal tage chancen og lægge sag an. Hvordan tror I mine chancer er for at vinde en sådan sag?

    • #12719
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det er svært at bedømme dine chancer for at vinde sagen blot ud fra din beskrivelse af sagen.

      Det virker mistænkeligt, at din udlejer allerede nu kan fastslå, at din byttepartner ikke vil flytte ind i din lejlighed. Han kan jo nemt nå det endnu.

      Du bør derfor slå koldt vand i blodet. Hvis jeg var dig ville jeg afvise din nuværende udlejers krav om fraflytning. Alligevel vil jeg foreslå, at du søger kontakt til en lejeretskyndig advokat. Denne kan give dig konkret rådgivning og eventuelt senere køre sagen. Om ikke andet, så kan en sådan retssag medføre, at du vinder tid.

      En boligretssag, der efterfølgende ankes til landsretten kan nemt tage to år, og du vil derfor få bedre tid til at finde noget andet.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.