Brugsret til Altan – opklaring

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Brugsret til Altan – opklaring

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #8902
      Anonym
      Gæst

      Hej Igen.
      Jeg har skrevet tidligere (12/8 – 2008), idet vi har fået opsat altan, som netop er blevet klar til brug, på vores lejlighed på Nørrebro i København. I forbindelse hermed synes vi, at udlejers forhøjelse af lejen er meget høj. Altanen er 5kvm og udlejer forlanger en månedlig huslejestigning på DKK 1133. Udlejer har oplyst at hans totale omkostninger til opsætning af altan er ca. DKK 150.000

      Pt betaler vi DKK 4250 for 2 værelser, hvor vi deler køkken og bad med et andet par, som har lejlighedens resterende 2 værelser. Med ½-køkken, ½-Bad, ½-gang og vores 2 værelser har vi ca 60 kvm og betaler således ca DKK 70 pr kvm pr måned. Men for de nye 5 kvm altan forlanger udlejer ca DKK 225 pr kvm. Jeg har læst i link i det fremsendte svar den 12/8, at huslejestigningen max må være 127 pr kvm pr år = 7620 pr år eller 635 pr måned for vores lejlighed på 60 kvm.

      Bemærk desuden, at udlejer har meldt beløb for huslejeforhøjelsen til os for 2 uger siden, men har ikke før byggeriet startede oplyst om hvor meget huslejen vil stige. Udlejer har heller ikke oplyst om vores rettigheder til at gøre indsigelse på nogen måde.

      Mine sprøgsmål er:
      1. Hvad er en fair lejeforhøjelse (Gerne et cirka-beløb) for brugsret til en altan på 5 kvm? Jeg synes at DKK 1133 er meget højt.
      2. Når vi ikke har fået et beløb oplyst for huslejestigningen inden byggeriets start, er det så DKK 64 og ikke DKK 127 pr kvm pr år, at huslejen max må stige?
      3. Kan vi forlange en anden lejlighed af samme standard/beliggenhed/pris som vores gamle, hvis lejen forhøjes med mere end 64/127 pr kvm pr år?

      På forhånd tak

      mvh Jesper

    • #8903
      Anonym
      Gæst

      Jeg vil kun svare på spørgsmål 2, da resten kræver egentlig sagsbehandling, som ikke kan foregå her i brevkassen.
      Hvis udlejer har overtrådt §23 i Boligreguleringsloven kan han ikke få en lejeforhøjelse der overstiger 84 kr pr kvadratmeter om året. Bemærk at denne regel ikke gælder i småhuse

      Beløbet på 84 kr skyldes at satsen er reguleret sidens lovens ikrafttræden i 1995.

      I bør søge bistand i en lejerforening – også fordi jeres husleje synes meget høj.

      Københavns Lejerforening:
      Amager Fælledvej 4, butikken
      2300 København S
      E-mail: koebenhavns.lejerforening@12mail.dk
      Tlf: 32 84 72 79; FAX: 32 95 54 98
      Åbningstid (personligt fremmøde): Onsdage 17:30 til 19:00
      Telefontid: Hverdage 17:00 – 18:00

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.