Boligkontoret Danmark vil ikke udbetale lejerens depositum ved fraflytning….

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Boligkontoret Danmark vil ikke udbetale lejerens depositum ved fraflytning….

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12378
      Rolf Nielsen
      Deltager

      Boligkontoret Danmark vil ikke garantere udbetaling af lejernes depositum ved fraflytning og siger at Boligkontoret Danmark kan tilbageholde lejernes depositum til at boligen er genudlejet – hvilket kan tage år i Samsø Ældreboligselskab.

      Det betyder at lejere ikke kan få deres indskud tilbagebetalt og at de dermed er tvunget til at blive boende i de dyre kolde boliger i Skoleparken på Samsø. Samsø kommune har tidligere garanteret lejerne deres depositum som loven kræver, men borgmesteren på Samsø fastholder at det kun er i forbindelse med en konkurs kommunen vil garantere udbetaling af lejerens tilgodehavender.

      Boligkontoret Danmark og Samsø kommune har taget magten i Samsø Ældreboligselskab og har de sidste 9 måneder kun ført krig mod lejerne i Skoleparken. Man har systematisk skræmt lejerne væk med store huslejestigninger og vand- og varme regninger som er groteske. Jeg opkræves a/c mere end 20.000,00 om året for en 93 m2 kold og utæt bolig. Hvad kan vi lejere stille op mod Boligkontoret Danmark og Samsø kommune?

      Vi har flere gange haft foretræde for Folketingets Boligudvalg, men det har intet hjulpet. Love og regler gælder tilsyneladende ikke på Samsø.

    • #12379
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg er enig i, at jeres sag er en skamplet på det danske samfund og specelt på det almene byggeri. Men indtil nogen griber ind og nedlægger denne uansvarlige kommunalbestyrelse, må hver enkelt lejer bruge de midler, der er til rådighed. Hvis udlejer nægter at udbetale depositum ved fraflytning, kan sagen indbringes for beboerklagenævnet, som kan give udlejer pålæg om at betale.  Hvis Boligkontoret ikke efterkommer påbuddet, kan du anlægge en sag ved boligretten og få dom for dit krav. Derefter kan du inddrive beløbet via Fogedretten.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.