Boligkontoret Danmark opkræver store ekstra regninger på vand og varme på trods af indsigelse…….

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Boligkontoret Danmark opkræver store ekstra regninger på vand og varme på trods af indsigelse…….

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11955
      Rolf Nielsen
      Deltager

      Boligkontoret Danmark som er fast tvangsadministrator for skandale byggeriet Skoleparken på Samsø har fremsendt store ekstraregninger på vand og varme til lejerne. Lejerne har forbrugt ganske det samme som de foregående år, men priserne er dobbelt så høje. Det viser sig at der er faktureret dobbelt så meget vand som lejerne har forbrugt i deres lejemål og dermed er prisen dobbelt så høj som sidste år. Lejerne har holdt øje med deres forbrug i lejlighederne, men Boligkontoret Danmark har IKKE holdt øje med noget som helst. Vi har gjort rettidig indsigelse overfor forbrugsregnskabet og afventer nu Boligkontoret Danmark indbringer sagen for beboerklagenævnet. Dette til trods har Boligkontoret Danmark udsendt huslejeopkrævninger med krav om betaling af de efterregninger som der er gjort indsigelse imod. Et ældre ægtepar har fået en ekstra regning på næsten 20.000 som skal betales over 3 afdrag. Kan Boligkontoret Danmark som kontant fører krig mod lejerne i Skoleparken tillade sig at opkræve store ekstraregninger som åbenlyst er forkerte mens Boligkontoret Danmark sinker sagen mest muligt ved beboerklagenævnet? Administrator har placeret sin forretningsfører i beboerklagenævnet og den juridiske formand for nævnet er rådgiver for tilsynsmyndigheden Samsø kommune samtidig med han optræder som “uvildig” formand for beboerklagenævnet som behandler sagen. Så sagen skal formentlig afgøres af boligretten når de sammenspiste har truffet en “uvildig” afgørelse om at lejerne skal betale for det forbrug som tvangsadministrator har formået at få op på det dobbelte af tidligere år forbrug og det dobbelte af de aflæste på lejernes forbrugsmålere.

      Vi lejere i Skoleparken kan ikke få indsigt i selskabets økonomiske situation på trods af at ministeren har svaret Folketingets Boligudvalg at vi skal have adgang til selskabets regnskabsbilag. Boligkontoret Danmark, tilsynsmyndigheden Samsø kommune nægter os adgang og statsforvaltningen Midtjylland nægter at foretage sig noget i sagen.

      Vi lejere var formentlig langt bedre stillet med Låsby-Svendsen som udlejer end med Boligkontoret Danmark/Midtjysk Boligselskab eller hvad selskabet med 100 millioner i formue kalder sig for tiden.

      Hvordan får lejerne i Skoleparken på Samsø love og regler til at gælde også på Samsø og hos Boligkontoret Danmark?

    • #11956

      Det du beskriver er klart urimeligt, og der kan givetvis gøres noget effektivt ved det. Det kræver imidlertid en nærmere undersøgelse og analyse, hvor man må have langt flere oplysninger om situationen og omstændighederne. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og jeg vil anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.