Boligejerforening behandler ikke væggelus

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Boligejerforening behandler ikke væggelus

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13378

      I omkring to uger har vi levet med væggelus i vores leje-lejlighed. Da vi opdagede dem for to uger siden meldte vi det til vores udlejer med det samme. Da der var gået en uge var det intet sket, og vi fik at vide at vi skulle snakke med en fra boligejerforeningen. Hun gav os lidt mere info, men hun var blot kontaktperson til boligejerforeningens ledelse. Nu er der så gået to uger og der er stadig intet sket.

      Vi får hele tiden at vide at de “arbejder på sagen”, og fordi vi ikke har direkte kontakt til ledelsen pga. rækken af kontaktpersoner, så aner vi ikke hvad vi skal gøre. Vi har gjort opmærksom på at vi snart selv hyrer en bekæmper, hvis de ikke gør noget, men må vi godt det? Vi kan umiddelbart ikke finde nogle regler om det, kun reglen med at vi skal melde skadedyrene med det samme, men det har vi jo gjort. Det er begrænset hvor mange gange vi kan blive ved med at ringe til vores udlejer, når det ikke er ham, der styrer beslutningerne i øjeblikket.

      Vi kan ikke finde ud af hvad vi rent juridisk må/kan gøre, så derfor spørger vi jer om hjælp. Vi ved godt at boligejerforeningen skal lave aftale om udryddelse med vores naboer, men er absurd at det kan tage to uger at komme frem til ingenting. Det virker ikke som om at ledelsen tager problemet særligt seriøst eller behandler det som noget akut.

    • #13379
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg vil foreslå, at I lægger pres på boligforeningen ved at inddrage kommunen.

      Skriv en klage over deres manglende reatktion til kommunalbesttyrelen. Stil brevet til kommunaldirektøren og bed kommunen gribe ind. Henvis til Vejledning 47. Den drejer sig om skimmelsvamp, men da reglerne i byggeloven, som vejledningen handler om generelt gælder sundhedsfare, er den ogås relevant når det gælder væggelus.

      VEJLEDNING nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum

      I kan selv læse den på dette link:

      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121028

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.