Bøvl med udlejer inden indflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Bøvl med udlejer inden indflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10377

      Jeg skal skilles og har i den forbindelse lejet en lejlighed i Vejle pr. 1/7. Udlejer var meget flink og imødekommende da jeg var ude at se på lejemålet første gang. Men efter lejekontraktens indgåelse har tonen fået en anden lyd. Jeg har haft en del spørgsmål til udlejer omkring lejemålet. Hver gang jeg har talt med ham, har han været kort for hovedet og har sagt, at hvis jeg ikke var tilfreds kunne jeg bare finde noget andet at bo i!!
      Min henvendelser har slet ikke været urimelige og jeg har altid været venlig overfor ham. Han er nu blevet så tosset på mig,har råbt og skreget af mig og han siger at han slet ikke vil tale med mig. Jeg er nu dybt bekymret og har slet ikke lyst til at flytte ind. Jeg har skrevet et brev til ham hvor jeg giver ham en håndsrækning (selv om han ikke fortjener det)og har bedt ham kontakte mig. Jeg har intet hørt fra ham og skulle efter planen flytte ind 1/7. Hjælp mig – jeg ved ikke mine levendes råd. Det er i hvert fald ikke et godt udgangpunkt at starte et lejemål med. Jeg er meget bange for at han vil gøre livet rigtig surt for mig hvis jeg flytter ind.
      En anden ting ifm lejemålet: Må udlejer bestemme om jeg skal have en stor eller lille TV-pakke. Udlejer siger at stor TV-pakke er standard i hans lejligheder og kan ikke laves om. Desuden betaler jeg antennebidraget til ham. DVS at huslejebetaling består at husleje, acoto varme og vand samt antennebidrag. Må
      han det?

    • #10378
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hvis jeg var i dine sko, ville jeg ikke flytte ind, hvis der var andre muligheder. Minusset ved privat boligudlejning er, at man nogen gange kommer for tæt på udlejeren.

      Jeg går ud fra, at du har betalt depositum. Dermed er lejeaftalen bindende, og efter dansk lov er der ingen fortrydelsesret. Du hæfter dermed for lejen i tre måneder fra den 1/7. Der er dog tre muligheder for at begrænse dit tab:

      1) udlejeren skal forsøge at leje lejligheden ud til en anden, så snart du har meddelt, at du ikke vil flytte ind. Hvis han f.eks. kan leje den ud pr. 1. august skal du kun betale 1 måneds husleje. Du kan hjælpe udlejeren hermed ved at slå opslag op i supermarkeder og lign.

      2) du kan få lejen nedsat med virkning fra indflytningstidspunktet, hvis den er for høj, og hvis du indbringer sagen inden 1 år fra indflytningstidspunktet.

      3) hvis lejemålet er meget mangelfuldt kan du anlægge en boligretssag med påstand om, at du har ret til at ophæve lejemålet (Denne mulighed kommer nok ikke på tale, da der skal være tale om alvorlige mangler, som udlejer nægter at udbedre).

      Hvis du vælger ikke at flytte ind skal du hurtigst muligt meddele udlejeren dette i et brev, som du sender med indleveringskvittering på et posthus.

      Antenne: Der er formentlig tale om at ejendommen har et sløjfeanlæg, hvor det ikke er teknisk muligt at levere forskellige pakker til de enkelte lejemål. I så fald er du tvunget til modtage den store pakke.

      Meld dig ind i Randers Lejerforening og få bistand: 86 42 91 14. tirsdag og torsdag  18.30-21

       

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.