Betaling af overforbrug af varme

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Betaling af overforbrug af varme

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11595

      Vi har på baggrund af varmeaflæsning fortaget i januar modtaget et varmeregnskab fra vores udlejer med ekstra betaling af overforbrug.
      Forbruget er opgjort for et år, men nu er det sådan at vi først flyttede ind i nov måned, dvs vi kun har boet her to måneder af det opgjorte forbrug. Dvs vi kan konkludere at der ikke har været fortaget aflæsning af varme inden vi flyttede ind.
      Udlejer påstår dette er gjort da han har betalt en regning for dette. Men ved at kontakte aflæsningsfirmaet oplyser de at de ikke har aflæst inden vi flyttede ind da de ikke kunne få fat på nogle på adressen og har derfor sendt en mand forgæves ud.
      De oplyser at der er sendt besked ud inden vi flyttet ind at der skulle aflæses, men da dette ikke blev reageret på skrev de også til udlejer. Udlejer påstår at han aldrig har modtaget noget brev.
      Vi står nu i den situation at have fået en ekstra regning på et overforbrug brugt hen over et år, men vi har kun boet her de to af månederne. Og syntes derfor ikke det er rimelig at vi skal betale det hele, når vi ikke kan se beviser for at der har været aflæst inden vi flyttet ind og dermed at det skulle være os der har brugt overforbruget.
      Hvordan forholder vi os i denne situation hvor udlejer forlanger penge?

    • #11596
      Jakob Lindberg
      Moderator

      I skal gøre indsigelse mod varmeregnskabet inden 6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet og anføre begrundelsen. Hvis udlejer ikke indbringer sagen for huslejenævnet inden 12 uger fra jeres modtagelse af varmeregnskabet, kan han ikke kræve efterbetaling.

      Få rådgivning i en lejerforening. Der kan være andre ting galt med jeres lejeforhold. F.eks. betaler de fleste lejere i privat udlejningsbyggeri for meget i leje. Det kan lejerforeningen rådgive jer om.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.