Betale for regnskab?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12945
      Cecilia 4564
      Medlem

      Hej. Jeg har modtaget årsopgørelser for el, vand og varme fra min tidligere udlejer og han opkræver 1500 kr under “Regnskab Clorius Ista”. Da jeg ringer og spørger ham hvad det skal betyde, forklarer han, at han har opdelt det beløb selskabet opkræver af ham for at lave regnskab (ca. 9000 om året ifølge ham) ud på hans lejere.. Kan han det..?? Turde ikke protestere eller brokke mig, da han stadig sidder inde med mit depositum.
      Mvh Cecilia

    • #12946
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Udgiften til udarbejdelse af varmeregnskab, kan ikke indeholdes i varmeregnskabet. Det er indeholdt i huslejen. Du bør gøre indsigelse. Det vil tvinge din udlejer til at indbringe sagen for huslejenævnet, som kan afgøre spørgsmålet.

      Vær opmærksom på, at en udlejer ikke må opkræve for elektricitet uden for huselejen. Vand må kun opkræves uden for huslejen, hvis der er vandmålere i hver enkelt lejemål. Hvis du har betalt for vand og elektricitet, har du krav på at få pengene tilbage.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.