beboermaksimum

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11311

      Jeg bor i en privat udlejningsejendom på Frederiksberg på 4 år og er egentlig rigtigt glad for det, 2 værelser på 64 m2 – en gammel ejendom fra 1957.

      Jeg har underskrevet almindelig lejekontrakt og alt ser ud til at være ok – i lejekontraktens § 11 står der så at lejligheden kun må bebos af 1 person, (dette så jeg desværre først efter at jeg havde byttet mig til lejligheden for 4 år siden men var single)jeg har spurgt min udlejer hvad det handler om, da jeg syntes at det er lidt ærgerligt, da det ellers er et dejligt sted at bo – og han siger det har noget med vand og afløb at gøre – syntes det lyder lidt søgt?

      Samtidigt står der også i § 11 at der ikke må holdes husdyr – men over halvdelen af ejendommens beboere har hunde og katte? jeg har spurgt til dette og han forklarer, at så længe der ikke er klager?

      Jeg er i mellemtiden blevet gift og min partner og jeg vil jo selvfølgelig gerne bo sammen – jeg har spurgt min udlejer om der ikke kunne dispenseres, men svaret var at det kunne der ikke.

      Jeg er egentlig ved at se om jeg kan finde noget andet at bo i men men – det er nemmere sagt end som så.

      og så tænker jeg – har udlejer overhovedet ret til at lave en sådan fravigelse fra lejeloven eller hvordan står jeg her?

      Håber der er hjælp at hente – ved ikke helt hvad jeg gør her – min partner er ikke fra København, så vi er afhængige af at have samme bopæl her, dels pga job og for at kunne være sammen – dvs pendling er en umulighed.

      Hjælp

      Mvh

      Carlsen

    • #11312

      Som du beskriver sitationen, er i hvert fald bestemmelsen om der kun må bo én person, ikke lovlig.

      Læs opslag om tvivlsomme kontraktbestemmelser: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/129/stikord/kontrakt-kontraktbestemmelse-ugyldige-ulovlige

      Og evt. opslag om (lovlig indførelse af) beboermaksimum:  http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/46/stikord/Beboermaksimum

      Og så vil jeg i øvrigt anbefale dig at opsøge videre assistance hos en af vores lokale lejerforeninger: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.