beboelses lejemål i erhvervsbolig

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen beboelses lejemål i erhvervsbolig

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12809
      Stine 4427
      Medlem

      Hejsa…

      Jeg håber det er muligt at søge råd hos jer, da jeg er frustreret og i vildrede med hvordan jeg kommer videre herfra…

      Jeg står pt i den situation at jeg, sammen med min bror og mine to børn, er boligløs.. Dette kan jeg takke HD ejendomme for.

      Min bror flyttede ind på adressen 15/12-2012 – han overtog huset fra tidligere lejer uden istandsættelse og overtog dermed indskud i lejemålet. Det i sig selv er sådan set fint nok.
      Aftalen lød så på at han ikke skulle istandsætte når han fraflytter.

      Efterfølgende fandt vi ud af at det ville være økonomisk smart for os at dele lejemålet, og jeg flyttede ind, hvilket betyder vi begge står på lejekontrakten.

      Da jeg henvender mig til kommunen for at flytte min (og mine børns) folkeregisteradresse, får jeg besked om at dette ikke er muligt, da adressen ikke eksistere.
      lejemålet er en erhvervsejendom og ikke godkendt til beboelse…

      Jeg kontakter HD ejendomme med henblik på en løsning, de undersøger sagen og da jeg snakker med dem igen får jeg at vide at dette ikke er muligt at ændre. Det er altså ikke muligt at lave lejemålet om til noget der er godkendt til beboelse.
      Jeg spørger dem hvordan jeg skal forholde mig idet vi ikke kan søge boligstøtte og de tilbyder at nedsætte huslejen med 400,- som kompensation.
      Så spørger jeg dem hvordan jeg skal forholde mig til min status som enlig mor (i det offentlige system) hvis de mener jeg ikke behøver at have en legal folkeregisteradresse og dertil svarer de at jeg bare skal få en postboks og ikke sige noget til kommunen om noget (jeg skal altså bedrage kommunen)

      Jeg forelægger dem så følgende: at de har lejet en bolig ud, med en lejekontrakt der er tilhørende lejemål for beboelse uden på noget tidspunkt at oplyse omkring at det ikke er godkendt til beboelse.. svaret er: Det er rigtigt men det kan ikke være vores problem

      Jeg spørger nu, må man det??? Hvordan skal jeg fremadrettet forholde mig??

      Håber meget i har nogle gode råd, erfaringer eller lignende til hvad jeg kan gøre nu..

      Mvh Stine

    • #12810
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej Stine.

      At udleje et erhverslejemål til bolig er ulovligt. I dette tilfælde kan du som lejer kræve forholdsmæssigt afslag i huslejen. Se lejelovens paragraf 15.

      Er brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt brugen indskrænkes væsentligt, eller udlejeren har handlet svigagtigt.

      Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, og heller ikke, hvis hans ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i lejerens brugsret, og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i orden.

      Du bør konsultere en lejeretskyndig advokat med henblik på erstatningssag. Start med at melde dig ind i den lokale lejerforening.  Du har formentlig også betalt for meget i leje. Lejerforeningen kan måske hjælpe dig med at få nogen af dine penge igen.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.