Antenneforening

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11015

      Da vi flyttede ind i en almen boligforening for 9 år siden, stod der, at hvis man ikke ville være med i antenneforeningen, skulle stikket plomberes. Fint nok. Vi ville gerne modtage fjernsynssignalet på det tidspunkt. Men efterhånden er det sådan, at vi ikke mere ser kanaler ud over DR og TV2 News. Vores fjernsyn er heller ikke i stand til at modtage digitale signaler. Vi ser i øvrigt også ofte DR på computeren og betaler naturligvis licens.
      Vi vil derfor gerne have stikket plomberet og så kun have en stueantenne, indtil DR så heller ikke mere sender analogt. Nu har den ”nye” (2½ år) ejendomsmesteren svaret, at vi ikke kan “melde os” ud på den måde og jeg kan desværre tilsyneladende heller ikke selv finde, hvor det står. Så selvom vi ikke har et fjernsyn, der kan modtage signalerne, er vi så forpligtet til at betale for en stor pakke? mvh

    • #11016

      Det du beskriver er helt klart urimeligt, men desværre er lejerbeskyttelsen på dette område desværre blevet svækket væsentligt for nogle år siden.

      For at kunne svare på dit spørgsmål må man have langt flere oplysninger om situationen.  Det er bla. nødvendigt at læse jeres lokale antenneforenings-vedtægter mv., aftalen I i sin tid ingik, plus at man skal kunne spørge ind til detaljer og nærlæse de aktuelle skrivelser der måtte være i sagen.

      Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og vi vil anbefale jer at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.