Efterhånden er der ikke rigtigt noget, der er “normalt”, når det gælder antennebidrag, fordi reglerne i 2000 blev “forenklet” i en sådan grad, at de fleste formkrav og lignende forsvandt fra Lejeloven.
Meget afhænger derfor af en vurdering af din kontrakt mm.. Der er derfor tale om egentlig sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os i brevkassen. Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.
Jeg vil dog sige, at hvis det var mig, der havde fået et sådant krav på et tidspunkt, hvor lejemålet var opsagt, ville jeg ikke betale det, men henvise udlejeren til at afregne et eventuelt skyldigt bidrag i forbindelse med fraflytningen.
Tal med den lokale lejerforening om det eventuelt kan være en løsning i dit tilfælde.
Du kan finde lejerforeningernes adresse ved at klikke på “lejerforeninger” i menubjælken.
Med venlig hilsen
Jakob Lindberg