Ansvar for aflæsning af varmemåler ved indflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Ansvar for aflæsning af varmemåler ved indflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14425
      Helle Mamsen
      Medlem

      Hvem har ansvaret for at få en varmemåler aflæst ved indflytning i en lejebolig. Min bror er flyttet ind i en lejebolig – som den eneste lejebolig i en andelsforening. Han flyttede ind i sommers og har ikke været meget i lejligheden, hvorfor der er brugt næsten ingen varme i den periode, han har boet i lejligheden.

      Der har nu været mand og aflæse varmen og han har brugt over 30 streger bare på en radiator – et meget forbrug. Vi tænker derfor, at der ikke er blevet aflæst, da den forrige lejer flyttede og han er flyttet ind.

      Er det min bror eller andelsboligforeningen/udlejer, der bærer ansvaret, hvis der ikke er blevet aflæst varmemåler ved indflytningen. Synes at have læst et sted, at man kan pålægge fraflytter at betale evt. udgift til ekstra aflæsning, hvorfor jeg tænker, at det må være udlejer og ikke min bror, der har ansvaret og dermed bærer den økonomiske udgift, hvis der ikke er blevet læst af.

    • #14426
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det er udlejeren, der har ansvaret for at varmeregnskabet er korrekt, herunder om der er sket aflæsning ved beboerskifte. I nogle tilfælde bruger varmemålerfirmaerne en såkaldt graddageberegning for at fordele varmeudgiften mellem fraflytteren og tilflytteren. Dette der efter min mening ikke nogen gyldig fremgangsmåde. Din bror skal gøre indsigelse, når varmeregnskabet fremkommer. Så vil sagen blive behandlet i huslejenævnet. 

      Din bror bør melde sig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.