Hej Jørgen
Man kan i visse tilfælde ophæve (annullere) en lejeaftale med øjeblikkelig virkning efter at man er fraflyttet – hvis lejligheden lider under en væsentlig mangel som udlejeren er ansvarlig for. Hvis udlejeren ikke straks afhjælper mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen. Se lejelovens § 12.
Måske falder I ind under denne bestemmelse. Få rådgivning i en lejerforening eller hos en lejeretskyndig advokat.
Hvis I ikke får medhold i at I har ret til at ophæve, kan I måske alligevel slippe for at betale at betale leje i opsigelsesperioden. Udlejeren skal nemlig forsøge at genudleje lejligheden så hurtigt som muligt efter jeres fraflytning. Hvis han kan leje lejligheden ud, skal lejeindtægten fragå i hans krav mod jer.
Med venlig hilsen, Jakob Lindberg