Anneks – kan man opsiges med et års varsel?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Anneks – kan man opsiges med et års varsel?

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18083
      Eva Jørgensen
      Gæst

      Hvis man lejer et anneks (med køkken inkl. afløb) i tilknytning til et enfamiliehus, kan man så blive opsagt med et års varsel, ligesom hvis man lejede en lejlighed, som var en del af huset? Jeg skal om få dage ud og se på et anneks, der er forbundet til hovedhuset med noget, der blot ser ud til at være en slags læmur, men jeg er ikke sikker. Har sådan en mur nogen betydning for, om det rent faktisk kan betragtes som et anneks? Hvis reglen om et års varsel ikke gælder her, kan man så blive opsagt, hvis et medlem af ejers husstand ønsker at flytte ind, f.eks. et stort/voksent barn, eller hvis ejer ønsker at flytte ind i annekset og udleje hovedhuset?

    • #18094
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej Eva Jørgensen

      Der står ikke noget specielt om annekser i lejeloven. Som du beskriver annekset, er det en lejlighed og ikke et enkeltværelse.
      Hvis der i BBR-registret står, at annekset er en selvstændig bolig, så kan udlejer formentlig bruge reglen om opsigelse med 1 års varsel, jf. lejelovens § 82, stk. 1 b. Se nedenfor. Bemærk, at denne særlige opsigelsesadgang for 2-familieshuse kun gælder hvis der på det tidspunkt hvor din lejekontrakt blev indgået kun fandtes 2 beboelseslejligheder. Hvis der findes 3 beboelseslejligheder kan reglen ikke anvendes

      Uddrag af lejeloven:

      § 82. Udlejeren kan opsige lejeforhold om
      a) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor,
      b) beboelseslejlighed i et hus, hvori der på tidspunktet for aftalens indgåelse kun findes to beboelseslejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene. Reglen gælder, selv om ejeren anvender et eller flere lokaler i huset til andet end beboelse, og selv om der i ejendommen er udlejet et eller flere enkeltværelser til beboelse,

      § 86. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 82, litra a, nævnte lejeforhold.
      Stk. 2. Ved opsigelse efter § 82, litra b og c, og § 83, litra a, har lejeren krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1 år til aftalt flyttedag.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.