Angående fast huslejestigning, tillægsspørgsmål

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Angående fast huslejestigning, tillægsspørgsmål

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10048

      Hej

      Jeg har læst her inde at bygninger der er opført efter 1992, ikke kan have en fast husleje stigning f.eks:

      Den i kontrakten aftalte leje forhøjes med kr. 100,00 pr. måned hvert år 1 juli første gang den 1. juli 2007 sidste gang den 1. juli 2024.

      Dog har jeg læst på boligportalen at:

      Udlejer har mulighed for at indberegne en regulering af huslejen i lejekontrakten som modregning af alm. prisudvikling, det kaldes trappeleje. Huslejen kan evt. stige med en fast procentsats eller et fast beløb pr. måned en gang om året (typisk fra nytår). Denne regulering bør ligeledes være angivet i lejekontrakten. Dog kan udlejer også hæve huslejen løbende, f.eks. i forbindelse med renovering af lejemålene, etablering af nye fællesfaciliteter eller lignende. En huslejestigning skal altid varsles 3 måneder forud.

      Hvad skal jeg rette mig efter og er der eventuelt en vinkel jeg ikke ser?

    • #10049
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg tror du har misforstået noget. Der er ikke noget i vejen for, at boliglejemål opført efter 1992, kan have fast huslejestigning, eller trappeleje, som det oftest kaldes. Det, du refererer fra boligportalen er også korrekt, så vidt jeg kan se.


      Nedenfor kan du læse, hvad der står her på webstedet under emnet “Rettigheder, Særregler vedrørende lejeforhøjelser”


      Boliglejemål taget i brug efter 1991: 

      Lejemål i nyopførte ejendomme (1992 eller senere), og lejligheder, som i 1992 eller senere er ombygget fra erhverv til bolig. Som udgangspunkt gælder alt det her på webstedet beskrevne om boliglejligheder, men udlejer kan med lejekontrakten tilsidesætte reglerne om genudlejningforhøjelse, omkostningsbestemt lejeforhøjelse, vedligeholdelses-afsætnings-lejeforhøjelse eller “det lejedes værdi“. Sådan tilsidesættelse er det mest udbredte i disse lejemål. Udlejer kan som begyndelsesleje kræve en meget højere leje, end efter de almindelige regler. Lejen må blot ikke være “bondefangeri” efter aftaleloven. Udlejer kan derudover fastsætte i lejekontrakten, at lejen senere skal stige. I så fald skal det direkte af kontrakten kunne læses, hvor meget og hvornår lejen stiger. Udlejers varsel skal så blot opfylde kravet om skriftlighed (punkt 1 i afsnittet varsling). Hvis der derimod ikke står noget om lejestigninger i lejekontrakten, så gælder – bortset fra genudlejningforhøjelser – de samme regler som for tilsvarende ældre ejendomme i pågældende kommune. De øvrige typer af lejeforhøjelser gælder under alle omstændigheder. Altså både skatte- / afgifts-lejeforhøjelse, forbedringslejeforhøjelse, byfornyelses-lejeforhøjelser og antenne-lejeforhøjelser.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.