Ang. ændringer af vedligeholdskonto B til A

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Ang. ændringer af vedligeholdskonto B til A

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12321

      Hej ! Jeg er ny her. Bor til leje og har en kontrakt med en B ordning.Foreningen lokkede folk til at stemme ja til en A ordning ved en generalforsamling i 2011, med løftet om, at sagde de ja, så kunne de selv bestemme over deres vedligeholdelses konto. Jeg protesterede, da vi jo ingen indflydelse har overhovedet ved en A konto. Men flertallet lod sig lokke og det blev et stort JA.
      Nu går jeg så her og mener at det er kontraktbrud for alle os der bor her. ( gamle huse fra sidst i 60`rne. Husene er aldrig blevet renoveret eller gjort noget ved.
      Vi har fået besked på vi overgår til A ordningen fra 2015, men allerede fra. Jan 2012 hævede de huslejen med det beløb vi indbetalte til b ordningen.
      Kan de det ? Jeg har søgt og ledt, men kan ikke finde noget om ændringer og regler der.
      Har jeg ikke ret til at sige fra og beholde min B ordning i den tid jeg bor her ?

      Vil du være så sød at fortælle mig hvor jeg kan finde noget i loven om det.

      Jeg er på vej ind i Danmarks lejerforening.Det var dem der gjorde mig obs. på at spørge her.
      Har prøvet LLO, men stod ikke i denne situation, hvis de havde rådet mig rigtigt dengang ! Er ved at samle flere at tage med over til Jer.
      Med venlig hilsen
      Helle

    • #12322
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du kan desværre ikke som enkeltperson beholde B-ordningen. Jeg kan ikke forstå, at I har fået en huslejeforhøjelse ved overgang til A-ordnimngen, da A-ordningen er billigere end B-ordningen.

      Reglerne om A- og B-ordningen står i almenlejelovens § 26 (A-ordning) og § 27 (B-ordning). (Se nederst)

      Der findes også en bekendtgørelse (nr. 640), hvor der blandt andet er regler om skift af vedligeholdelsesordning. Den kan du finde på Retsinformations hjemmeside:

      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20620

      Hvis du vil have yderligere oplysninger kan du skrive til mig på følgende e-mailadresse: koege@dklf.dk

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

      Uddrag af almenlejeloven

      § 26. Har udlejeren efter § 25, stk. 1, truffet beslutning herom, sørger lejeren for og afholder udgiften til at vedligeholde boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden.

      Stk. 2. Ved fraflytning af boligen gennemføres for lejerens regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Udlejeren kan beslutte, at lejeren i stedet betaler et af udlejeren fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Udlejeren overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra lejerens overtagelse af lejligheden gradvis lejerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler lejeren kun den andel, som på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget af udlejeren. Har udlejeren opsagt lejeren efter § 85, stk. 1, nr. 1, betaler lejeren ikke til normalistandsættelse af boligen ved fraflytning ud over den andel, som er overtaget af udlejeren på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører.

      § 27. Har udlejeren efter § 25, stk. 1, truffet beslutning herom, vedligeholder udlejeren boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler tilvejebringes ved lejerens indbetaling af et beløb til en vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet fastsættes af udlejer til et årligt beløb pr. m² bruttoetageareal. Lejeren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.