Andelsovertagelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9420
      Helle 974
      Medlem

      Hej

      Den bygning jeg bor til leje i er sat til salg og alle lejere har derfor fået tilbudt at købe lejlighederne som andelsboliger. Lige nu er der en initiativgruppe i gang med at undersøge de forskellige forhold og der vil i begyndelsen af juni blive afholdt beboermøde og kort tid herefter den stiftende generalforsamling, hvis der er opbakning nok til at stifte en andelseforening. Inden jeg fik tilbuddet om andelsovertagelse nåede jeg at opsige min lejlighed, og skal fraflytte i løbet af juli, men jeg er egentlig meget interesseret i at købe min lejlighed som andel. Mit spørgsmål er derfor om jeg stadig har mulighed for at købe andelen og blive boende i lejligheden (og opsigelsen dermed annulleres) eller om jeg ikke kan få lov/har ret til at købe andelen fordi jeg har opsagt lejligheden?

      Afklaringen om der vil blive stiftet en andelsforening vil som sagt ske i løbet af juni, mens jeg stadig bor i lejligheden og betaler husleje (huslejen tages fra de 3 måneders forudbetalt husleje, som jeg indbetalte sammen med depositum ved indflytningen).

    • #9421

      Desværre: Når du rent faktisk har opsagt lejemålet er det mildt sag tvivlsomt om du har RET til at indgå som kommende andelshaver, men det er da bestemt en mulighed, at andelsboligforeningen under stiftelse gerne vil have dig med. – De har LOV til at tage dig med, hvis andelsboligforeningen som kommende ejer accepterer at du trækker opsigelsen tilbage.

      Jeg vil anbefale at du opsøger nærmere rådgivning og assistance hos en lokal lejerforening. De vil også kunne hjælpe dig med et forsøg på at trække din opsigelse tilbage.

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.