Alboa pålægger mig snerydningsansvar

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Alboa pålægger mig snerydningsansvar

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12668

      Hej og tak for hjælp tidligere.
      Nyt spørgsmål, jeg håber, I kan hjælpe med.
      Jeg bor i rækkehus i boligforeningen Alboa og har pligt til at rydde for sne fra min dør og ud til fællesarealer.

      Det gør jeg, men så kommer snerydderne ansat af Alboa, og rydder fællesarealerne, og sneen derfra bliver læsset over foran min hoveddør og postkasse, opad murværket og på køkkenvinduet.

      Det er lidt irriterende, så jeg har bedt Alboa om at henstille til, at sne fra fællesarealer ikke læsses af foran min bolig.

      Jeg har i dag fået svar, som siger, at snerydderne mener, fællesarealet (stien) er for smal til deres maskine, så derfor må jeg finde mig i, at sneen bliver ryddet ind på mit ansvarsområde og i øvrigt rydde op efter det.

      Stien er godt 1 meter bred, men min pointe er, at snerydderne vel, med rimelighed, kunne forventes at anskaffe en kost eller skovl, de kunne forsøge sig med, inden jeg skal overtage deres arbejde?
      Jeg tager på arbejde ca. 7.30 og rydder mit område inden, men da er fællesarealerne ikke ryddet endnu.

      Kan Alboa bare uden videre pålægge mig ansvaret for dobbelt snerydning?

      Hvem får regningen, hvis uheldet er ude, og postbudet falder og brækker benet i sneen foran min postkasse, som jeg er ansvarlig for, men som det hyrede snerydderfirma møger til, mens jeg er på arbejde?

      Venlig hilsen Mette

    • #12669
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Med mindre du i kontrakten har påtaget dig snerydning, så skal udlejer rydde således at du kan komme ind til din egen hoveddør og således at posten kan blive afleveret.

      Selv hvis der i boligafdelingens vedligeholdelsesreglement er fastsat bestmmelser om, at lejeren selv skal snerydde et givet område, så må udlejer selvfølgelig ikke læsse sne af på en sådan måde, at dette arbejde besværliggøres.

      Du kan klage til Beboerklagenævnet i din kommune over boligselskabets opførsel.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.