Afskrivning af nyt naturgasfyr.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Afskrivning af nyt naturgasfyr.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12323
      Sten Nordal
      Medlem

      Jeg har lejet et halvt dobbelthus og har netop fået min første varmeopgørelse, hvoraf det fremgår, at jeg skal betale knapt kr. 2.000,- pr. år i afskrivning af et nyt naturgasfyr, som blev installeret for to år siden. Udlejer forklarede at fyret vil blive afskrevet over 10 år fra installationen, hvorefter denne årlige udgift vil bortfalde. Jeg har først nu bemærket, at ordet afskrivning, er flettet ind i min lejekontrakt, under varmeopgørelse.
      Er det normal praksis at lejerne reelt skal betale for varmeinstallationen i huset?
      Har udlejer ikke også mulighed for at få skattefradrag for vedligeholdelsesudgifterne…som lejerne så reelt betaler!?
      Min nabo, der har boet i huset i mange år fortalte, at hans husleje blev forhøjet p.g.a. installationen af fyret og samtidig skal han, ligesom jeg betale afskrivning over varmeregnskabet. Kan det være tilladt?

    • #12324
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Nej det er ikke tilladt at medtage afskrivning i et varmeregnskab. Et varmeregnskab må kun indeholde brændselsudgifter samt nogle særlige udgifter til lovpligtig varmekontrol mm.

      Udlejer får dækket afskrivningen gennem er særligt forbedringstillæg, som er indregnet i huslejen.

      Jeg vil anbefale jer at melde jer ind i en lejerforening og få gennemgået jeres kontrakt. Det er meget muligt, at I betaler for meget i husleje. I så fald har I mulighed for at få lejen nedsat ved at indbringe den for huslejenævnet.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.