Afregning ved fraflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14029
      Lena Madsen
      Medlem

      Min afdøde stedfar boede i lejebolig. Jeg er blevet udpeget som bobestyrer, men er ikke arving. Afdøde efterlod sig hverken ægtefælle, samlevere eller børn, men har to søskende.

      Afdøde har i sin tid betalt både indskud og tre måneders husleje forud.

      Lejemålet er netop blevet synet og det ser ud til at der kommer en flytteafregning på 38000 pga at lejligheden var misligholdt.

      Spørgsmål 1: Der er ingen penge i boet, der kun lige kan dække udgifterne for bisættelsen. Skifteretten har sagt til mig, at boet derfor ikke ‘hænger’ på udgifterne til istandsættelse. Er det korrekt?

      Spørgsmål 2: Boligselskabet modregner vel i indskuddet, men kan de også modregne i den forudbetaltes husleje? Det ser ud til at lejligheden bliver lejet ud til den 1/6, så boet skulle vel have to måneders husleje retur?

    • #14030
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg går ud fra, at din stedfar boede i et alment boligselskab.

      Forskellen på forudbetalt leje og indskud er, at man har lov til at “bo den forudbetalte leje op” de sidste tre måneder, mens indskuddet først bliver afregnet, når den nye lejer er flyttet ind. I jeres tilfælde betyder det, at boet ikke skal betale leje i de sidste tre måneder inden nøglerne bliver afleveret. Men hvis der er noget tilbage af den forudbetalte leje, har boligselskabet ret til at beholde disse penge.

      Arvingerne hænger hverken på skyldig leje eller på udgifterne til i standsættelse, men mindre man har “vedgået arv og gæld”. Hvis jeres stedfar ikke efterlader sig nogen penge kan boligselskabet derfor ikke kræve penge af jer.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.