aconto varme stigning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9711
      Anja Bekker
      Medlem

      Jeg bor til leje i en ejerlejlighed, og Jeg steg pr 1 januar 100 kr i aconto varme uden besked fra udlejer. jeg fik brev om varlet huslejestigning hvor også aconto vand varme varme er oplyst. Der var en stigning på 100 kr aconto varme men samtidig stodder ingen ænding.. Jeg har heller ikke modtaget varme regnskab.. Må de gerne sætte aconto op uden forudgående aftale og uden varme regnskab…

    • #9712
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg kan ikke besvare dit spørgsmål udtømmende, da det kræver, at man ser brevene og evt. din lejekontrakt.

      Forhøjelse af acontovarmebidrag kan ske med 6 ugers varsel til starten af en betalingtermin, f.eks. den 1 i en måned. Hvis udlejer har gennemført forhøjelsen uden varsel er den ugyldig og pengene skal tilbagebetales.

      Du har krav på at modtage et varmeregnskab senest 4 måneder efter uløbet af et varmeregnskabsår. I en fjernvarmeejendom/naturgasejendom er fristen 3 måneder fra den dag, hvor udlejer har modtaget opgørelsen fra fjernvarme- eller naturgasselskabet. 3 måneders fristen gælder hvis denne frist er længere end 4-måneders fristen.

      Varmeregnskabsårets udløb normalt den 30. maj. Der kan dog være fastsat en anden udløbsdato, som normalt står i lejekontrakten.

      Har du ikke modtaget varmeregnskabet senest 6 måneder efter udløbet af varmeregnskabsåret, er du ikke pligtig til at betale acontovarmebidrag.

      Læs om varmeregnskaber her:

      http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/87/stikord/Varmeregnskab

      Jeg vil i øvrigt anbefale dig at melde dig ind i en lejerforening for at få vurderet huslejens størrelse og eventuelt andre bestemmelser i din kontrakt.

       90 % af alle lejere i privat udlejningsbyggeri betaler for meget i husleje. Hvis det er tilfældet kan man få lejens størrelse prøvet i huslejenævnet, som kan nedsætte lejen. Hvis man klager inden for 1 år fra indflytningen gælder lejenedsættelsen fra lejemålets begyndelse.

       Du kan finde kontaktoplysninger for de lejerforeninger der er medlem af DL ved at besøge vores hjemmeside:

      http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.